Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark

92 som Censorer ved Instituttets Aarsprøve (i de tekniske Fag og Naturlære), vare tilkaldte til Bedømmelse af de opnaaede Resultater, og de afgave derefter en skriftlig Bedømmelse, i hvilken de gave „det Guldbergske Skriveapparat“ Fortrinet fremfor alle de andre. For dette Apparat tildeltes der Hr. Guldberg senere Fortjenstmedaljen i Guld. Det mandlige Lærerpersonale. Hr. Guldberg blev gift i Novbr. 1863 og fik Tilladelse til at bo paa Instituttet, idet der lagdes et Værelse til hans Bolig, og han for Betaling fik Kost derfra til sin Familie. Han forblev i sin Stilling som Andenlærer indtil 1ste Januar 1886, da han efter Ansøgning paa Grund af Svagelighed afskedigedes med den ham som kongelig Embedsmand tilkommende Pension. Under Hr. Guldbergs Sygdom havde cand. theol. Barfoed vikarieret. Tredielærer Olrik forblev i Instituttets Tjeneste indtil Slutningen af August 1869, da han blev kaldet til Præst i Jylland. Efter en Vakance paa 2 Maaneder, i hvilken Arbejdet efter Mulighed besørgedes af de andre Lærere, ansattes cand. theol. P. L. Schmidt som Tredielærer. Under en længere Fraværelse af Helbredshensyn fik Hr. Schmidt sine Timer besørgede af cand. theol. (nuværende Provst) Laur-berg. Den 1ste Decbr. 1875 fratraadte Hr. Schmidt sin Stilling, og der indtraadte en Overgangsperiode, der varede indtil 1ste Marts 1876, og i hvilken Translatør <S*. Beeken vikarierede. Cand. phil, Wildau, som efter Lærer Madsens Død i 1864 var ansat som Femtelærer, rykkede 1ste Marts 189<> op paa Tredielærerpladsen*). Cand. theol. Bachewold, som i 1873 havde afløst Hr. Castenschiold, rykkede samtidig op paa Fjerdelærerpladsen, ) Hans Portræt findes blandt de nuværende Funktionærers.