ForsideBøgerDet Kongelige Blindeinsti…Dens Udvikling I Danmark

Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark

Forfatter: Johannes Moldenhawer

År: 1905

Forlag: Holger Meyers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 308

UDK: 3624 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 328 Forrige Næste
FORORD Det Arbejde, som jeg herved fremlægger for Offentligheden, indeholder en Redegjørelse for, hvad der her i Danmark er gjort for de Blinde, ikke blot i Retning af Opdragelse og Undervisning, men ogsaa i Henseende til Forbedring af deres Stilling i Samfundet. Da denne Opgave har taget sin Begyndelse i Udlandet, har jeg medtaget, hvad der kunde bidrage til at klargjøre Danmarks Stilling i Rækken af de Bestræbelser, der ere fremkomne til Gavn for Blinde, og da der her foreligger en fuldt ud international Opgave, har jeg tillige søgt at paavise Danmarks Deltagelse i det internationale Arbejde. Men Hovedindholdet er dog Fremstillingen af det danske Blindeinstituts Historie. Da jeg selv har levet i og med Instituttet fra den Dag, da Blindeopdragelsen fra Selskabet „Kjæden“ gik over i Statens Hænder, og da saaledes alle Enkeltheder i Instituttets Liv og Udvikling ligge aabenlyse for mig, har jeg ikke manglet Stof til at gjøre Arbejdet fyldigt. Vanskeligheden har snarest bestaaet i at begrænse sig. Det har været min Stræben, at vise Retfærdighed imod Alle, som have medvirket i Instituttets og Blindesagens Tjeneste, og hvis der i denne Henseende maatte savnes Noget, beder jeg det paa Forhaand undskyldt.