Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark

100 Den i Septbr. 1866 udskrevne Elev, Frk. Sofie Madsen*), har i alle de forløbne Aar fungeret som Medhjælperske ved Undervisningen i Haandarbejde, saavelsom ved Linnedkammer og Pigegarderobe. Ved Frk. Heyns Entledigelse deltes Plejemodergerningen saavelsom Haandgerningstimerne mellem Frk. Hoffmann og Frk. Eschricht. De smaa Drenge havde Timer i Syning hos Portner Enevoldsens Hustru**) og senere lios Portner Zander og Hustru; efter deres Død overgik disse Timer til Portner .Jensens Hustru. Hvad Vikariat i Sygdomstilfælde angaar, da besørgedes dette tidligere dels ifølge Tilbud og Forslag af den Paagjæl-dende, (saasoni af Søstre til Lærerinderne), dels efter Forstanderens Initiativ, 1)1. A. i Skolen af cand. pliil. v. Schnitter og særlig hyppigt (ogsaa i nyere Tid) af fhv. Elev af Instituttet, Sløjdlærer Rasmussen, lejlighedsvis ogsaa af Lærerinder ved Instituttet, naar disse kunde afse Tid dertil. Musiklærerne. Hvad Instituttets øvrige Lærerkræfter angaar, da er al bemærke, at der har været ansat en Række fremragende Musikere som Lærere i de forskellige Musikfag, nemlig de Kgl. Kapelmusici V. Schiøtt (i Sang, det Brailleske Nodesystem, Klaverspil og senere tillige Fløjtespil), F. Stockmarr og derefter Kammermusicus Chr. Schiørring (i Violinspil), den blinde Organist Ad. Gether (i Orgelspil og Musikteori — i hvilket Fag ogsaa den blinde Lærer, N. Madsen, underviste), Organist C. Attrup og derefter Organist Fr. Fribert*) (i Orgelspil *) Deres Portrætter findes blandt de nuværende Funktionærers. **) Drengene i øverste Klasse havde i nogle Aar Timer deri hos en Skrædder (Hansen).