Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark

104 Haandværket paa Instituttet. Han vejledede særlig i Maatte-fletning og Rørsædefletning. I hans Sted er senere antaget fhv. Elev af Instituttet J. P. Pedersen*). Maattefletning læres af alle Drengene. Den første Lærer i Rebslageri, Mester Sørensen, afløstes kort efter Instituttets Oprettelse af Mester J. Jørgensen, og ved dennes Afskedigelse efter Ansøgning paa Grund af Svagelighed antoges Mester F. Hasselpflug *) d. 1ste April 1901. Fra Midten af Januar, da Mester Jørgensen blev syg, til 1ste April besørgedes hans Timer af en af lians blinde Lærlinge, der var færdig til Afgang. I 1860 indførtes Skomageri, fra først af blot som et Middel til Vedligeholdelse af den Enkeltes eget Skotøj, og-paa samme Maade indførtes Skrædderi som Reparationsarbejde**); men medens dette sidste er blevet staaende paa dette Standpunkt, har Skomageriet, begunstiget af særlige Omstændigheder, efterhaanden udviklet sig til et selvstændigt Haandværk, der kunde stilles ved Siden af de to ældre Professioner. Dette smukke Resultat skyldtes Læremesteren, C. Enevoldsen, der var Portner paa Instituttet, og som til Brug-for sine blinde Lærlinge, under Samvirken med sin første Elev, Hans Poulsen, konstruerede forskellige simple og hensigtsmæssige Hjælpemidler, for hvilke der af den Hjelm-stjerne-Rosencroneske Stiftelse tilstedes ham en Præmie. Efter Enevoldsens Død i 1881 blev denne Undervisning overdraget til Mester F. Kyster*}, som yderligere har forbedret Værktøjet. Efter at jeg paa en Rejse til London i 1864 havde gjort mig bekendt med de praktiske Resultater, som i England vare opnaaede med Børnstenbinderiel, foranledigede jeg samme Aar Indførelsen af dette Haandværk, først og fremmest for Pigernes Skyld. For mange af dem kunde det nemlig være ønskeligt at have et Arbejde, der gav større Udbytte end ) Deres Portrætter findes blandt de nuværende Funktionærers. **) Se S. 100 om Sytimer for Drenge.