Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark

114 Sendebrev til Kjædeselskabet og Oprettelsen af et Asyl for blinde Børn og Værksteder for blinde Mænd m. m. I Februar 1861 havde jeg konfereret med Bestyrelsens Formand, Generalkrigskommissær Wiborg, der var Kjædeselskabets øverste Styrer, om Oprettelsen af et Asyl for blinde Smaabørn i Forbindelse med Kjædens Arbejds- og Forsørgelsesanstalt for Blinde, en Sag, der havde hans fulde Sympati. Derefter konfererede jeg med Medlem af Kjædens Bestyrelse, Pastor Bloch Suhr, dels om det projekterede Børneasyl, dels om at faa Forsørgelsesanstalten indrettet udelukkende for Piger og at lade kvindelige Elever Ira det Kgl. Blindeinstitut fortrinsvis have Adkomst til Optagelse i denne Anstalt, dels endelig om Kjædeselskabets Ret og eventuelle Forpligtelse til at sætte sig i Spidsen for større Foretagender til Fordel for de Blinde; et saadant, som var paatrængende nødvendigt, var formentlig Indrettelsen af frie Værksteder for blinde Haandværkere. Pastor Bloch Suhr opfordrede mig til at nedlægge min Anskuelse om Sagen i et Sendebrev til Kjæden og lovede at understøtte den paa enhver Maade. Den 1ste Marts afsendte jeg derpaa, efter forudgaaende Aftale med Generalkrigskommissær Wiborg, et saadantSende-brev, adresseret til Gouvernementet for Selskabet Kjæden og bestemt til at forelægges i Anledning af 50-Aars-Dagen efter det ældre Blindeinstituts Oprettelse. I dette Sendebrev gives først en kort Fremstilling af Selskabets Stilling til Sagen, hvorefter der fortsættes saa-ledes : „Uagtet det nu ved Kjædeselskabets og Statens forenede Bestræbelser er lykkedes at faa Instituttet udvidet og ordnet paa en tidssvarende og hensigtsmæssig Maade, tør man imidlertid ikke slaa sig til Ro med den Tanke, at der nu er sørget tilstrækkeligt for de Blinde: thi dertil udiordres endnu