Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark
Forfatter: Johannes Moldenhawer
År: 1905
Forlag: Holger Meyers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 308
UDK: 3624 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
CM Gl
Blinde eller ganske slaa Haanden af dem; man skal skænke dem Selvstændighed og blot understøtte dem i Konkurrencen med de Seende“.
„I Erkendelsen heraf har man i nyere Tid paa flere Steder stiftet Understøttelsesfonds for Blinde, hvoraf Renterne anvendes til at sætte blinde Haandværkere i Stand til at arbejde med Fordel og altid at have Arbejde og Afsætning paa deres Arbejder. Midlerne, hvorved dette naas, ere ikke allevegne de samme; imidlertid er der een Foranstaltning, der afgjort har de fleste Stemmer for sig, og det er Oprettelsen af Værksteder for Blinde, hvor de kunne arbejde i Forening, og hvor Arbejdets Fordeling kan ordnes paa den hensigtsmæssigste og fordelagtigste Maade. Saadanne findes paa flere Steder i Nordamerika, i Glasgow, Edinburgh og andre Steder. Hertil høre ogsaa de fornylig indrettede Anstalter med frie Værksteder, Udsalgssted og billige Arbejderboliger, en i Lausanne (stiftet af en Englænder, ved Navn Mr. Haldimand) og en i London (stiftet af en blind Dame, ved Navn Miss Gilbert). I denne Retning gaar ligeledes den af Hr. Guadet i Paris udkastede Plan til omfattende Foranstaltninger til Fordel for de Blinde i Frankrig, idet han anbefaler Oprettelsen af Arbejdsanstalter, der baade skulle være tekniske Læreanstalter og frie Værksteder med Friboliger. Allerede længe har man ogsaa her i Landet erkendt Hensigtsmæssigheden og Ønskeligheden af saadanne Foranstaltninger. Ja allerede i 1811, da Blindesagen endnu var i sin Barndom, da man endnu var i Færd med at prøve sig frem for at se, hvad der kunde gjøres ud af de Blinde, og da man for det Meste betragtede dem som Almisselemmer, lød her en vægtig Stemme til Fordel for Oprettelsen af en Arbejdsanstalt i Forening med Blindeinstituttet, idet afdøde Prof. Brorson i sin „Journal, udgiven til Fordel for Blinde“, har udtalt, at Bestyrelsen for Selskabet „Kjæden“, nærede Ønsket, om at oprette en saadan,. for at enhver i Instituttet oplært Blind der kunde finde Anledning I il Arbejde og Fortjeneste i Fremtiden“.