Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark
Forfatter: Johannes Moldenhawer
År: 1905
Forlag: Holger Meyers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 308
UDK: 3624 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
som Andet end en passende Adspredelse, som han har set sig nødsaget til at tilstaa sine Elever“. Angaaende Haand-arbejderne siger han: „Vi frygte ikke for at sige, at vi, ifald vi fremdeles blive støttede, engang ville naa til at sikre alle Blinde imod Trang ved at beskæftige dem paa en frugtbringende Maade“.
I de følgende Aar opnaaede baade Orkestret og Koret megen Anseelse, og fra 1790 skete det ikke sjældent, at man opfordrede Haiiy til at lade sine Elever opføre musikalske Messer i forskellige Kirker.
Enkelte af Haüys Elever vare bievne Lærere for seende Børn; dette blev Foranledningen til, at Haüy i 1789 aabnede en Skole for seende Drenge og Piger, i hvilken der af blinde Lærere og Lærerinder gaves Undervisning i Læsning, Regning, Grammatik, Geografi og Historie (i Skrivning og Tegning undervistes af seende Lærere). Denne Skole bestod dog kun til 1791.
Hidtil havde det filantropiske Selskab troligt understøttet Blindeinstituttet efter bedste Evne; men i Revolutionens Dage gik dette Selskab hurtigt sin Opløsning iinøde, og Instituttet, der saaledes mistede sin vigtigste pekuniære Støtte, truedes med Undergang; da tog Staten sig af de Blinde og gjorde i 1791 Haüys Institut til en Nationalanstalt.
Derved var Instituttet dog ikke hjulpet, og Nedgangs* perioden vedvarede lige til 1814.
Efter at Staten havde overtaget Instituttet, blev det nemlig først forenet med Døvstummeinstituttet, saaledes al de havde fælles Økonomi, og i denne Periode sank det ned til kun at være en Skole af Navn; efter at de to Institutter atter vare skilte, blev Blindeinstituttet reorganiseret; men det fik mere Karakteren af en Arbejdsanstalt end af en Skole, og Navnet, „Institut des Aveugles-Nésu („Institut foi Biindfødte“), blev ogsaa forandret til „Institut des Aveugles Iravailleurs“ (Institut for blinde Arbejdere).
Efter at Instituttet derpaa var nedsunket i stor Armod, blev det i Aaret 1800 forenet med den i det 13de Aarhun-