Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark
Forfatter: Johannes Moldenhawer
År: 1905
Forlag: Holger Meyers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 308
UDK: 3624 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
196
Derimod udgives en Del Bøger med Forkortelser af Foreningen „Danmarks Blinde“, og der gives derfor Eleverne Lejlighed til at gjøre sig bekendt med den her tillands fremkomne „danske Forkortelsesskrift11, som foreligger trykt i en kortfattet Vejledning.
De af Foreningen „Danmarks Blinde“ i Trykken udgivne Skrifter ere følgende:
Salmebog til Kirke- og Husandagt, med 1ste Tillæg, 5 Bind, samt Register og vejledende Hjælpetillæg, 2 Bind,
St. Pauli Breve, 4 Bind,
andre apostoliske Breve og Johannes’ Aabenbaring, 2 Bind, Johannes’ og Matthaéi Evang., hvert i 1 Bind, Apostlenes Gerninger, 1 Bind,
Fremmedordbog for Folket af Dahl, 5 Bind,
„De Blindes Budstikke“, et Blad for Blinde, som udgaår hver Maaned.
Ligesom i Paris og London og paa flere andre Steder i Udlandet, foreligger der ogsaa ved Instituttet i Kjøbenhavn en Række Musikalier, trykte i det Brailleske Nodesystem, og en Del af Oplagene sælges til andre Blindeinatitutter, ligesom Instituttet lier ogsaa af og til køber Reliefnoder fra Udlandet.
Fra først af bleve alle Noder satte af Musiklærer Schiøtt og derefter trykte paa Instituttets Trykkeri. Senere, efter at Trykning ved Hjælp af Stereotypplader var bleven opfunden, forlod man ogsaa her Typetrykningen, og Hr. Schiøtts Arbejde korn nu til at bestaa i Tilvejebringelsen af stereotyperede Forme til Trykningen, samt Korrekturlæsning.
Denne Fremgangsmaade (med Stereotypering) er tildels ogsaa bragt til Anvendelse ved Trykningen af Bøger. Ved disse har man her fulgt den Regel, at stereotypere Alt, hvad der maa antages at ville blive optrykt i uforandret Skikkelse, medens man i andre Tilfælde har vedblevet at benytte Typer. Dette har ogsaa været Tilfældet, naar man ønskede en særlig nitid Tryk; thi i denne Henseende stod hidtil Typetryk-