Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark

200 med det Formaal, at blive i Stand til at oplære Blinde i sin Hjemstavn. I Norge, hvor Skomageriet nu drives paa begge derværende Blindeinstitutter, indførtes det derved, at en ung norsk Skomager en Tidlang hospiterede paa Instituttet i Kjøbenhavn*). Ogsaa kjøbenhavnske Blinde have som Externe nu og da havt Adgang, dels til Skolen, dels til Værksteder og kvindelig Haandgerning. I Musik og Klavérstemning have ligeledes enkelte Blinde lier fra Landet nydt Undervisning som Externe. Her skal bemærkes, at en nng blind Nordmand er bleven undervist i Musik af en tidligere Elev af Instituttet, og at en ung Blind fra Leipzig, Søn af en Skotøjsfabrikant, har lært Skomageriet hos en forhenværende Elev af Instituttet, der er bosat paa Landet. Besøg paa Instituttet. I det Foregaaende ere under Rubrikkerne, „Af Dagbogen“, en Del Besøg, især af Udlændinge, bievne anførte. Derimod er ikke hieven omtalt, at Instituttet nu og da har modtaget Besøg af større og mindre Selskaber, dels Arbejderforeninger og Selskaber med forskellige Formaal, dels Elever af Skoler, dels (paa Foranledning af Pastor Dalhoff) theo-logiske Kandidater fra Pastoralseminariet og Diakonisser in. ti. Emdrupborg Højskoles Elever, baade kvindelige og mandlige, have i en lang Aarrække besøgt Instituttet hvert Aar. Festdage, Fornøjelser og Ferier. De stadig tilbagevendende festlige Lejligheder ere, foruden Jule- og Nytaarsaften, Instituttets Stiftelses- (eller rettere Indvielses-) Dag, den 5te November, Kongens (og tid- *) Der er fremdeles gennem russisk Gesandtskabsprovst Siletzky gjort indledende Skridt til at lade en ung Russer oplære her paa Instituttet til at kunne undervise russiske Blinde i Skomageri ved Hjælp af det danske Værktøj.