Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark

10 var en mangesidig dannet Mand, fik oprettet et Institut, der begyndte sin Virksomhed samme Aar under hans Ledelse, foreløbig beregnet paa 4 Elever. Hans første Elev var Wilh. Engel. At den unge Anstalt vedblev at bestaa til Trods for den udbrudte Krig, havde man Zeunes Udholdenhed at lakke for. Efter Krigens Slutning udvidedes Instituttet, og det fik sin egen Bygning og Understøttelse af Staten. Optagelsesalderen var fra 9 til 12 Aar, og foruden de faste Elever optoges ogsaa saadanne, som boede udenfor Anstalten. Efter sin Ankomst til St. Petersborg foreviste Haüy der ligesom i Berlin ved Hjælp af Fournier Resultaterne af sin Methode, og derefter oprettedes et Institut i 1807, som til 1817 stod under hans Ledelse, idet Omkostningerne udrededes dels af Kejseren, dels af Hittebørnshospitalet, dels af Private. Børnene optoges i en Alder af 7 til 12 Aar og forbleve i Instituttet til 18 eller 20 Aars Alderen. Det varede længe, inden Instituttet i Paris efterfulgtes af andre Institutter i selve Frankrig; de ere alle opstaaede efter 1825. Ikke mange Aar efter, at Blindeinstituttet i Paris var oprettet, lagdes Grunden til det første engelske saakaldte „Blindeasyl“ (Asylum for the Blind), idet en Borger i Liverpool ved Navn Pudsey Lawson i 1791 satte en Subskription i Gang til Oprettelsen af en saadan Anstalt, i hvilken blinde Børn kunde faa Undervisning i Haandarbejder og Musik. Anstalten, som begyndte sin Virksomhed samme Aar under Navn af „School for the indigent blind“ (Skole for trængende Blinde), havde saaledes et rent praktisk For-maal, nemlig at forskaffe de Blinde et fremtidigt Erhverv som Haandværkere eller Musikere, navnlig Organister. I 1793 oprettedes et „Asyl til Hjælp for trængende og arbejdsomme Blinde“ i Edinburgh, idet Rev. Dr. David Johnstone, Præst i North Leith, virkede for Sagen, tilskyndet