Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark

 I 1900 fandt Ministeriet Anledning til at lade Spørgs-maalet om de svaglbegavede døve eller tunghøre Børns Undervisning underkaste en særlig Overvejelse, og i Betragtning af, at der iblandt disse Børn ogsaa lindes Blinde og Svagsynede, blev der afæsket mig en Erklæring. Under 18de Oktober s. A. afgav jeg en saadan til Direktør for Døvstumme-institutterne og Formand for det Kgl. Blindeinetituts Bestyrelse, daværende Justitsminister Goos. I denne hedder det bl. Ä.:; „Der findes i det Kgl. Blindeinstitut til enhver Tid Børn, som foruden at være blinde eller mere eller mindre svagsynede tillige lide af Døvhed eller Tunghørighed. Naar denne er af den Beskaffenhed, at man ved Hjælp af Horerør eller Audifon kan sætte sig i mundtlig Forbindelse med de Paa-gjældende, har det stedse været ansét for heldiget for dem at faa Undervisning i Blindeinstituttet, hvor de foruden denne Undervisning tillige have den mundtlige Berøring med Kammerater at drage Nytte af. Jeg anseer det ogsaa i Tilfælde af Oprettelsen af en Afdeling for særlig abnorme Børn (ved et Døvslummeinstitut) for heldigst for Børn af den anførte Art at oplæres i Blindeinstituttet“. „Anderledes forholder det sig derimod med saadanne blinde eller svagsynede Børn, med hvilke man ikke kan sætte sig i Forbindelse ved Hjælp af mundtlig Tale“. „Naar baade Blindheden og Døvheden er opstaaet i en saa tidlig Alder, at Undervisningen skal gives „til et „blindt og døvt (døvstumt) Barn“, er der jo Brug for en ganske særegen Metode, som i de sidste halvhundrede Aar har udviklet sig til en stor Fuldkommenhed. Saadanne egentlige døvstumme-blinde Børn, hvoraf der findes adskillige i flere andre Lande, saasom Sverrig, ere imidlertid, saa vidt mig bekendt, hidtil ikke forekomne i Danmark. Derimod findes der adskillige Døvstumme med meget svagt Syn, og der har i alt Fald i tidligere Tid været 1 Tilfælde, i hvilket en Døvstum, der var oplært paa det Kgl. Døvstumme-institut i Kjøbenhavn, mistede Synet fuldstændig og af den Grund fik Lov til at forblive paa Instituttet indtil sin Død.“-