Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark

oo o have her faaet Undervisning i et Haandværk hos en af de blinde Arbejdere. I Aarenes Løb liave mange Blinde, eller Andre paa deres Vegne, henvendt sig til Instituttet med Anmodning om at faa Lejlighed til at lære et Haandværk eller Haandarbejde. I tidligere Tid fik saadanne i Regelen fri Adgang til Undervisning paa Instituttets Værksteder eller hos Lærerinderne. Senere, da Instituttets Elevantal voxede, og Antallet af dein, der søgte saadan Undervisning, tiltog, kom en Del i Lære hos Instituttets Lærer i Børstenbinderi paa hans private Værksted, saa at det navnlig var blinde Kvinder, som undervistes paa Instituttet, og desuden enkelte blinde Mænd, som ønskede at lære Kurvemageri. Da der imidlertid i Tidens Løb var bleven uddannet saa mange blinde Haandværkere, at der iblandt dem kunde træffes et Valg af saadanne, der egnede sig til al være Læremestre for andre Blinde, blev det almindeligt, at voxne Mænd. der mistede Synet og derfor trængte til en Beskæftigelse, der egnede sig for Blinde, sattes i T.ære hos tidligere Elever af Instituttet. Naar en af disse havde skabt sig en Virksomhed og havde faaet sit eget Hjem, var det naturligt, at man først og fremmest henvendte sig til ham, og først, naar han i Øjeblikket ikke havde Plads til flere Lærlinge, tyede til en anden som Læremester. Denne Fremgangsrnaade har vist sig meget tilfredsstillende, idet nemlig den blinde Læremester selv har prøvet det, hans Lærling skal gaa igennem, og denne har en Følelse af, at der ikke fordres Åndet og Mere af ham, end hvad en anden Blind, ja mangfoldige andre Blinde før ham have gennemgaaet og overvundet. Et Lærehjem, som i denne Henseende har spillet en særlig fremtrædende Rolle, er den blinde Carl Schultz s Kurvemagerforretning i Fredericia. Da det oftere hænder, at en blind Pige er bleven holdt hjemme ud over den Alder, i hvilken hun kunde modtages som Elev paa det Kgl. Blindeinstitut, var der Trang til et