Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark
Forfatter: Johannes Moldenhawer
År: 1905
Forlag: Holger Meyers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 308
UDK: 3624 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
308
blandt Udstillerne ved nogle andre Lejligheder. Første Gang, dette skete, var ved den første Verdensudstilling i London, til hvilken Instituttet igennem Konferensraad Forchhammer indsendte det Guldbergske Skriveapparat med en trykt engelsk Forklaring. Senere har Instituttet deltaget i den af Alexandia Institution for the Blind i London i 1871 foranstaltede Udstilling (se p. 136), og i Udstillingen i Malmø i Aaret 1881, ved hvilken Lejlighed der tildeltes Instituttet Guldmedalje.
De Genstande, som Instituttet havde udstillet ved Kongressen i York i 1883, bleve efter derom fremkommen Anmodning sendte til en Udstilling i New Orleans, hvorfia de, til Trods for de gjorte Bestræbelser i den Retning, aldrig ere sendte tilbage.
Ved Udstillingen i Kjøbenhavn i 1888 udstilledes det Guldbergske Skriveapparat af Opfinderen, cand. theol. Guld-berg, hvem der i den Anledning tilkendtes en Medalje af 1ste Klasse.
Instituttet deltog ogsaa i Udstillingen i Stockholm i 1897, ved hvilken Blindeinstituttet som Statsanstalt var udelukket fra Bedømmelse, og i en Dukkeudstilling i Haag i 1903 ved dertil at indsende en stor Dukke, til hvilken alle Klæderne vare syede af kvindelige Elever.
Sluttelig skal endnu anføres, at Direktionen for Real Museo Industriale Italiano i Turin ved et Dokument al 7de Februar 1868 har underrettet Instituttet om, at den har indlemmet det danske Skriveapparat tilligemed 1 røver paa Skrift og paa (geometrisk) Tegning, udførte af Elever i Instituttet, i den Del af Museets Samlinger, hvis Formaal er at vise Blindeopdragelsens seneste Fremskridt, — og ved et Dokument af 9de Juli 1879, at den med Paaskønnelse har modtaget en Prøve paa dansk Relief-Nodetryk for Blinde. Det ved Instituttet opfundne Skomagerværktøj er i 1887 indlemmet i Museet for Blindeundervisning, Museo Internazionale didactico e industriale per Ciechi, i Florenz.