Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark
Forfatter: Johannes Moldenhawer
År: 1905
Forlag: Holger Meyers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 308
UDK: 3624 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
stituttets Opgave“. Man seer, at det er en meget omfattende og meget vanskelig Opgave, som her stilles Instituttet. Vi ville i det Følgende se, hvorledes Ordningen af hele denne Sag har udviklet sig her i Landet, og hvorledes andre Faktorer paa naturlig Maade ere traadte til og have overtaget hver sin Del af Arbejdet, dels i Forbindelse med og under Samvirken med Instituttet, dels som mere selvstændigt supplerende dette, men til Held for Sagen dog i Regelen i Samklang med dettes Bestræbelser.
Kommissionen udtaler sig for Ønskeligheden af, at Instituttet „selv etablerer Værksteder, eller rettere sagt, at de Værksteder, i hvilke Børnene undervises, tillige benyttes som Arbejdssteder for Voxne, hvilke man da maa give Bolig i eller tæt ved Instituttet“. Denne Tanke, som er laant fra England^ foreslaas realiseret paa den Maade, „at der paa Instituttets Grund tillige opføres nogle Boliger for blinde Haandværkere, som ere oplærte i Instituttet“. Denne Plan, som i alt Fald kun vilde kunne gavne et mindre Antal Blinde, er senere bleven erstattet af en anden, der tager Sigte paa en større Ansvarsfølelse hos de Blinde selv og modificerer Tanken om Værksteder eller Værkstedspladser for Blinde til kun at gjælde store Byer, hvor der ifølge Sagens Natur er samlet et større Antal blinde Haandværkere, og hvor Adgangen til en mere selvstændig Virksomhed hæmmes paa saa mange Maader.
Angaaende den fra 1829 ved Instituttet bestaaende Forsørgelses-Anstalt for Blinde tilraades for det Første at vedligeholde den i sin hidtilværende Skikkelse. „Den har stiftet megen Nytte, ikke alene ved stadig at have givet 12 Blinde en kærlig og omhyggelig Pleje, men ogsaa ved, ifølge et Instituttet skænket Legats Bestemmelse, temporært at have optaget saadanne Blinde, som ved en Operation kunde genvinde deres Syn, og skaffet dem Behandling og Pleje før og efter Operationen; 41 Blinde ere i Aarene 1839-51 paa denne Maade optagne i Stiftelsen, og af disse have 30 erholdt Synet“. Dog tilføjes der, at man nærer Haab om, at