Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark

58 der naturligvis i højeste Grad vanskeliggjør den senere Opdragelse“. „Udstrækningen af den Tid, Eleverne tilbringe i Anstalten, er forskellig og retter sig efter Optagelsesalderen, Evnerne og Elevernes fremtidige Bestemmelse“. I Afsnittet om Skoleundervisningen omhandles først Religionsundervisningen, derpaa Læsning og Skrivning, idet Indførelsen af den Brailleske Punktskrift efter Pariser-Instituttets Forbillede anbefales som supplerende ved Siden af det latinske Alfabet. Derefter omhandles den sproglige Undervisning (med Tilføjelse af Tysk), Geografi (med Benyttelse af Reliefglobus og Reliefkort), Historie, Regning (især i Hovedet), Matematik, naturvidenskabelig og teknologisk Undervisning og Kendskab til Genstande og Forhold i det daglige Liv. Det foreslaas, at der gjøres Forskel paa et elementært Kursus, med aftagende Timetal, og et højere Kursus for dem, der uddanne sig som Musikere eller som Lærere. Derefter omhandles Gymnastikken, Musikken (Sang og Instrumentalmusik) samt Klavérstemning, den tekniske Undervisning, Rebslageri, Rørsæde- og Maattefletning og Kurve-magen; muligvis kunde ogsaa, siges der, Børstenbinderi, Cigarrulning, Stopning af Krølhaars-Madratser og Kunst-drejer-Arbejde være at anbefale; men „mere end 3 Professioner bør man vel næppe indføre“. For de kvindelige Elever anbefales Strikning, Filering, Hækling, Spind, Syning, Perlearbejde og Haararbejder. I et følgende Afsnit omtales de eventuelle Funktionærer: en Overbestyrer, der tillige er Overlærer, en Inspektør for Værkstederne og en Økonomibestyrer (der tillige kan overtage nogen Undervisning); „Kasseforretningerne“, hedder det, „bør formentlig være Overbestyreren uvedkommende“. Til Opsynspersonale foreslaas benyttet „Mænd og Kvinder, som ere i Stand til at undervise i de mandlige Professioner og de kvindelige Haandarbejder, som drives i Anstalten“.