Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark

62 at kunne opretholde og mutigen udvide Arbejds- og Forsørgelses-Anstalten for Blinde. 4. At saafremt mod al Forhaabning det nye Institut nogensinde skulde blive ophævet, skal enten den til Bygningens Opførelse m. m. udlagte Kapital tilbagebetales eller ogsaa Bygningen med Tilliggende og saa meget af Inventariet m. m., som behøvedes til 18 Elever, hjemfalde til Kjædeselskabet, for at samme da igen efter Mulighed selv kan sørge for de Blindes Undervisning. Samtlige disse Betingelser tiltraadtes af Ministeriet ved Skrivelser af 20de Maj 1857 og 17de Februar 1858. Undervisningsforsøg i Kjædens Institut og min Udenlandsrejse i 1857. I April. 1856 havde jeg tilbudt Kjædeselskabets Bestyrelse min Medvirkning som Lærer ved Blindeinstituttet, navnlig i Dansk og Geografi, og linder 28de Maj tilkendegaves mig derefter, at jeg maatte prøve min nye Under-visningsmethode i Instituttet udenfor de sædvanlige Undervisningstimer, dog først efter at jeg for Bestyrelsen mundtlig havde udviklet min Undervisningsplan og forevist de Hjælpemidler og Apparater, som skulde anvendes. Efter at dette var sket, begyndte jeg at undervise nogle af Eleverne, der bleve mig anviste af Bestyrelsen, og jeg vedblev hermed, indtil jeg i 1857 atter tiltraadte en længere Udenlandsrejse for ved et Ophold ved nogle af de betydeligste Blinde-institutter at forberede mig til den mig tiltænkte Stilling som Forstander for det nye Blindeinstitut. Selskabet havde imidlertid ogsaa givet 3 andre Aspiranter til Forstanderpladsen eller til andre Stillinger ved Instituttet, nemlig Skolebestyrer Boiesen, Cand. theol., senere Sognepræst, Ottesen, og Frk. Charlotte Jacobsen, en saadan 1 illadelse. Dette omtales i „Beretning om Selskabet Kjædens Virksomhed til Fordel for Blinde i Aarene 1810—1869“ paa