Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark

70 større Betydning i et saadant som Midler til denne Uddannelse“. Om Musikken hedder det bl. A.: „Naar vi betragte den musikalske Undervisning i Blindeinstitutterne, da have, som bekendt, navnlig to forskellige Metoder gjort sig gjældende“. Den ældre, almindelig benyttede, er den, at undervise uden Noder, „den nyere, som er udgaaet fra Instituttet i Paris, benytter et for de Blinde ejendommeligt Nodesystem (systéme Braille), indrettet ikke blot til at læses, men ogsaa til at skrives af de Blinde selv“. I Erkendelsen af, at de fortrinlige Resultater, som i musikalsk Retning opnaaedes i Paris, og som jeg allerede paa min foregaaende Rejse havde lært at kende, især skyldtes den udstrakte Brug, som gjordes der af det Brailleske Node-system, havde jeg, som alt omtalt, foranlediget, at der tilstedes Kgl. Kapelmusikus Schiött et Stipendium, for at han kunde faa Lejlighed til at sætte sig ind i det paa selve Stedet. Hr. Schiött, som havde undervist i Blindeinstituttet efter den ældre Metode og følt Ulemperne derved, rejste da til Paris og „gjorde sig bekendt med Systemet, der i den Grad tiltalte ham, at han arbejdede sig ind i det med en Flid, der kun kan fremkaldes ved Begejstring for Sagen“. Efter sin Hjemkomst begyndte han strax at undervise sine Elever instituttet i Systemets Anvendelse. Angaaende den tekniske Undervisning hedder det: „Vil man se, hvorledes Blinde skulle oplæres i et Haandværk, da behøver man blot at besøge en af Kurvemagermester Soelbergs Timer paa det i Blindeinstituttet indrettede Værksted, og vil man se, hvad en samvittighedsfuld Lærerinde i kort Tid kan udrette i Henseende til blinde Pigers og Drenges Undervisning i Haandarbejde, da behøver man blot al aflægge Besøg i en af Frk. Daus Timer her i Instituttet“. Jeg slutter min Beretning „med Tilføjelse af det Ønske, at jeg, naar jeg atter griber Pennen, maa kunne gjøre det med et direkte praktisk Formaal for Øje“.