Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark
Forfatter: Johannes Moldenhawer
År: 1905
Forlag: Holger Meyers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 308
UDK: 3624 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
73
at de kunne søge sig et selvstændigt Erhverv som Haand-værkere eller Musikere før i en Alder af 18 til 20 Aar, eller at deres Karaktér tidligere kan være saa vidt udviklet, at de kunne undvære Instituttets Omsorg og Varetægt — tør man vistnok antage, at de i Regelen maatte tilbringe 8 Aar i Instituttet“. Af disse tænkes de første 4 nærmest at være Skole-aar, med forberedende Undervisning i musikalsk og teknisk Retning. „Ved Udløbet af disse 4 Aar i det seneste maatte der tages en Bestemmelse med Hensyn til den Livsvirksomhed, til hvilken Eleven skal uddannes“. I de sidste 4 Aar træder Skolen i Baggrunden, eller Skoletimerne bortfalde endog ganske, navnlig for Lærlingenes Vedkommende. (I Tidens Løb har dette formet sig noget anderledes, som det vil sees af det Følgende.)
Hvad Klasseinddeling og Timeantal angaar, da tænktes der enten indrettet særskilte Drenge- og Pigeklasser eller 2 eet-aarige Fællesklasser, 2 toaarige Drenge- og 2 toaarige Pigeklasser. For de to første Skoleaar beregnes 24 Timer om Ugen, for de 2 følgende Aar resp. 22 og 15 Timer. Det samlede Timeantal vilde da blive 122 for alle 6 Klasser. Derefter omtales Gymnastik (særskilt For Drenge og Piger, med 3 Timer for hver), Musik og Haandarbejde, som staaende udenfor Klasseinddelingen.
c. Lærefagene og Dagsordenen.
I et følgende Afsnit gennemgaas Undervisningsgenstandene for hver enkelt Klasse, med Angivelse af Timeantallet for hver Disciplin, og tilsidst følger et Skema over Skoletimerne tilligemed en Oversigt over den almindelige Dagsorden.
Musikken.
Den 20de Oktober indkom Kgl. Kapelmusikus Schiött med et Forslag til Musik- og Sang-Undervisningen i Instituttet og om, hvilke Instrumenter der maatte anskaffes.