Bilag Til Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

139 De danske Statsbaner. Underbilag F. Generaldirektionen. København B., den 22de November 1909. Ministeriet for offentlige Arbejder. Ved Skrivelse af 30. Juli d. A. — E. 2089 — har Ministeriet meddelt, at det anser det for ønskeligt, at Statsbanerne fra l. Juli n. A. overtage de af Firmaet »Jul’s Rütgers Imprægneringsanstalt, R. Collstrop« anlagte Imprægneringsanstalter i Køge og Horsens, men at det dog, forinden endelig Bestemmelse tages, ønsker Generaldirektionens Ytringer over Sagen. Saaledes foranlediget skal man tillade sig at udtale følgende: Ifølge Kontrakt af 18. Marts 1889 mod Generaldirektoratet for Statsbane- driften oprettede det nævnte Firma en Anstalt i Køge til Imprægnering af Sveller m. m. til Statsbanerne paa Sjælland. Da de Forventninger, som man nærede til denne Imprægneringsanstalt, efter nogen Tids Drift viste sig at være opfyldte, gik man videre og sluttede Kontrakt af 10. Juli 1899 med Firmaet om Oprettelse af endnu en Anstalt, nemlig ved Horsens, og om Driften af begge Anstalter, i hvilke Imprægneringen af samtlige Sveller m. m. til Statsbanerne skulde foretages. 1 den siden Kontraktafslutningen forløbne Tid har de to Anstalter virket til Statsbanernes fulde Tilfredshed, idet Imprægneringen er bleven foretaget kon- traktmæssig og til de forlangte Terminer, og Firmaet har til enhver Tid vist Imøde- kommenhed over for Statsbanernes Ønsker. Imprægneringen foregik oprindelig efter Rütgers Metode, men da senere den mere fuldkomne Rüpingske Metode frem- kom, gik Anstalterne efter Statsbanernes Anmodning over til denne uden For- højelse af Betalingen — jfr. Kontraktpaategningen af 7./9. Marts 1907. I de forløbne Aar er der ved Anstalterne for Statsbanerne — saavel til Driften som til Nyanlæg — imprægneret ca. 31/8 Million Sveller, heri indbefattet Sporskiftetømmer omsat til Normalsveller à 2,6 m, hvortil kommer mindre Mængder af Telegrafpæle, Brotømmer m. m. Den langt overvejende Del af de i Statsbanerne liggende Sveller ere nu imprægnerede. Den økonomiske Betydning heraf er ganske overordentlig stor, idet Svellernes Modstandsevne imod Forraadnelse, Svampe- angreb og lignende ved Imprægneringen forøges i saa høj Grad, at Svellernes Va- righed kan paaregnes at blive omtrent fordoblet. Nøjagtige Opgørelser i saa Henseende foreligger dog endnu ikke. Foruden for Staten udfører Firmaet desuden ved de to Anstalter Impræg- nering i stort Omfang for private, og da navnlig for Privatbaner og Telefonsel- skaber. Til dette Forhold skal man senere komme tilbage. Naar der nu rejses Spørgsmaal om Statens Overtagelse af Imprægnerings- anstalterne, da kan anføres, at de Ulemper, som i Almindelighed klæber ved Fa- briksdrift ved Statens Foranstaltning, i fuldt Maal ville gøre sig gældende over for Driften af disse Anstalter. Statsbanerne ere kun daarligt indrettede paa at lede saadanne Fabriksvirksomheder ud fra et rent forretningsmæssigt Synspunkt. Dertil er deres Administration et for tungt virkende Apparat, der savner den Bevæge- lighed, som er den egentlige Forretningsmands Styrke. Man er bunden af In- strukser og Bestemmelser, har ikke fornøden Frihed til Indkøb og Salg i rette Tid, og vil derfor ikke kunne afslutte saa fordelagtige Handler som en Privatmand. Ogsaa overfor Arbejdere vil Staten være ugunstigere stillet end Firmaet, idet først- nævnte — hvad Erfaringer noksom viser — vanskeligere end den private kan mod- staa Fordringer om Lønforhøjelser, medens den overfor det faste Personale i Vir- keligheden savner tilstrækkelig Frihed til at skille sig af med mindre tilfredsstil- lende Kræfter.