Bilag Til Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911
År: 1913
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 475
UDK: 625.1L Bet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
kommende Direktør — for Direktørernes Vedkommende dog kun med Samtykke af
Generaldirektøren — uden forudgaaende Behandling i Fællesmøde. Meddelelse om det
foretagne gives da i det efterfølgende Fællesmøde. For saa vidt Sagen sendes til Ministeren,
maa det i Indstillingen udtrykkelig bemærkes, at Sagen ikke har været behandlet i
Fællesmøde..
I Skrivelser til Ministeren angaaende Sager, der ere behandlede i Fællesmødet,
gøres en Bemærkning herom med Tilføjelse af det Nummer, hvorunder Sagen er ind-
ført i Protokollen over Fællesmødets Forhandlinger (jfr. § 17). Forslag til Ændring i
en efter Vedtagelse i Fællesmøde udfærdiget Ekspedition bliver at behandle i Fælles-
møde; undtagelsesvis kan dette undlades mod nærmere Forklaring i den senere
Ekspedition.
§ 15.
Fællesmøde afholdes en Gang ugentlig paa forud bestemt Dag og Tid og i øvrigt,
saa ofte som Forholdene gøre det nødvendigt, alt efter Generaldirektørens nærmere
Bestemmelse. Mindst 3 stemmeberettigede Deltagere skulle være tilstede i et Fællesmøde.
Hver Direktør skal i betimelig Tid forinden Mødet gøre Generaldirektøren
bekendt med de Sager, han agter at forelægge. Saavidt muligt skal der forud for Mødet
gives Direktørerne Meddelelse om, hvilke Sager der ville blive foretagne i Mødet, samt
Lejlighed til at gøre sig bekendt med Sagernes Akter.
§ 16.
Generaldirektionens Fællesmøder ledes af Generaldirektøren. I Tilfælde af
Meningsforskel om en i den samlede Direktion behandlet Sag, foretages der Afstemning.
Det Forslag, for hvilket der er Flertal, eller i Tilfælde af Stemmelighed det Forslag, for
hvilket Generaldirektøren har afgivet sin Stemme, er vedtaget.
Saafremt Generaldirektøren overstemmes, kan lian indanke Sagen til Ministerens
Afgørelse.
Direktørerne skulle saa vidt muligt være til Stede ved Fællesmøderne. Forfald
skal anmeldes for Generaldirektøren.
Til Fællesmøderne kan efter Generaldirektørens Bestemmelse tilkaldes enhver
ved Statsbanerne ansat til Afgivelse af Forklaringer og Oplysninger.
Er Generaldirektøren — uden at nærmere Bestemmelse om Varetagelse af samt-
lige hans Forretninger er truffet i Henhold til Bestemmelserne i nedenstaaende § 19
forhindret fra at deltage i et Fællesmøde, ledes Mødet af den Direktør, som General-
direktøren dertil bestemmer; men Lederens Stemme er da i Tilfælde af Stemmelighed
ikke afgørende. Kan som Følge deraf ingen Afgørelse opnaas, bliver Sagen at henvise
til et følgende Fællesmøde eller om fornødent at indstille til Ministerens Afgørelse.
§ 17.
Forhandlingerne paa Fællesmøde indføres i en dertil autoriseret Protokol, der
efter Generaldirektørens Anvisning føres af Chefen for Sekretariatet eller af en af de i
Sekretariatet ansatte Fuldmægtige.
I Protokollen optages en kort Angivelse af de i Fællesmødet behandlede Sager
og trufne Afgørelser. Enhver Deltager, der er uenig i en tagen Beslutning, kan forlange
sit afvigende Votum tilført Protokollen.
Protokollen underskrives af den, der fører Forsædet, og Tilførselen godkendes
i det følgende Fællesmøde.
Snarest muligt efter hvert Møde tilstiller Generaldirektøren saavel Ministeren
som hver af Direktørerne en Udskrift af Protokollen, der vil være at behandle som
fortrolig.
§ 18.
Generaldirektøren og i hans Forfald hans Stedfortræder (se § 19) underskriver
foruden de umiddelbart under ham henhørende Ekspeditioner ogsaa alle Skrivelser til
Ministeren.
Andre Skrivelser underskrives af vedkommende Direktør. De af Generaldirek-
tøren og Direktørerne udfærdigede Ekspeditioner paraferes af vedkommende Kontor-
chef, eventuelt af en af de i Kontoret ansatte Fuldmægtige.