Bilag Til Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911
År: 1913
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 475
UDK: 625.1L Bet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
160
Liv i Landet; men vi har særlig Øje for de Kræfter, der paa forskellig Vis sættes
i Bevægelse ved Skibenes Losning, ved Kullenes Omladning i Jernbanevogne og
ved de øvrige Arbejder, som Kulindførslen ad Søvejen nødvendiggør. Der kan
endvidere peges paa den store Betydning som denne Import hai for Havnene
danske Købstæder og det kan sikkert uden Overdrivelse siges, at de Indtægter,
som Trafikken af Kuldampere bringe Byerne, baade de, der direkte tilflyde de
offentlige Kasser, og de, der komme Havnearbejderne og andre, der ere beskæftigede
ved Skibene, til gode, andrage saa betydelige Beløb, at en Standsning eller blot
en større Indskrænkning i denne Trafik alvorligt kan mærkes i Byens hele øko-
nomiske Liv. T 0:1 1
Rigtigheden af det anførte vil næppe kunne bestrides fra nogen Side. Der-
imod vil Statsbaneadministrationen formentlig gøre gældende, at de tyske Kul
ikke alene frembyde den Fordel at være billigere — hvad der dog, som vi have søgt
at paavise, synes at maatte bero paa en Misforstaaelse; men endvidere den, at
de udelukkende indføres pr. Jernbane og at Statsbanerne derfor have Fortjeneste
af at indføre disse Kul. I denne Henseende maa der dog gøres opmærksom paa,
at af de 18 Stationer, hvortil Leverancen er overdraget det tyske Firma, er kun
8 Havnestæder, hvortil Kullene kunne leveres direkte pr. Skib, medens de øvrige
ere beliggende mere eller mindre dybt inde i Landet, saa at ogsaa Leveringen af
de ad Søvejen indførte Kul forudsætter en udstrakt Benyttelse af Statsbanerne; og
det maa erindres, at denne Trafik betales efter Statsbanernes almindelige Tarif
eller efter en Takst, der er henved 3 Gange saa høj, som den, hvortil Transporten
af de tyske Kul besørges. ,
Men selv om Forholdet virkelig var det, at Benyttelsen af tyske Kul frem-
for engelske betød en Besparelse i Statsbanernes Administration, saa kan det Be-
løb, man ved at tage alle Forhold i Betragtning kan komme til at regne med, dog
næppe være saa stort, at det kan udelukke enhver Tanke om at give Afkald paa
denne Fortjeneste af Hensyn til de store og dybtgaaende Interesser, der knytte
sig til den engelslæ Kulimport. Naar Forholdet stiller sig saaledes, at der til hvert
1,000 Kr., som Statsbanerne maatte kunne tjene ved at benytte tyske Kul, svarer
et Indtægtstab for danske næringsdrivende og danske Arbejdere paa mindst 20
Gange saa stort et Beløb, da maa det Spørgsmaal nødvendigvis trænge sig frem,
om Statsbanerne i et saa vigtigt Forhold, som lier er Tale om, alene bør tage Hensyn
til, hvad der fra Banernes eget Synspunkt i snævreste Forstand stiller sig som
mest fordelagtigt. . . ., T
Vi føle os forvissede om, at det høje Ministerium vil tage de Betragtninger,
vi her have tilladt os at fremføre, op til nøje Overvejelse og det er vort Haab, at der
ved Statsbanernes fremtidige Kullicitationer maa blive taget større Hensyn til,
hvad der tjener til Fremme af de forskellige Grene af Næringslivet i Landet.
Allerærbødigst
Bestyrelsen for Danske Kulimportørers Association, den 19. Maj 1905.
Al. Rasmussen. N. K. Strøyberg. Hans Rasmussen.
Carl Qvade.
B. Lyngberg.