Bilag Til Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

160 Liv i Landet; men vi har særlig Øje for de Kræfter, der paa forskellig Vis sættes i Bevægelse ved Skibenes Losning, ved Kullenes Omladning i Jernbanevogne og ved de øvrige Arbejder, som Kulindførslen ad Søvejen nødvendiggør. Der kan endvidere peges paa den store Betydning som denne Import hai for Havnene danske Købstæder og det kan sikkert uden Overdrivelse siges, at de Indtægter, som Trafikken af Kuldampere bringe Byerne, baade de, der direkte tilflyde de offentlige Kasser, og de, der komme Havnearbejderne og andre, der ere beskæftigede ved Skibene, til gode, andrage saa betydelige Beløb, at en Standsning eller blot en større Indskrænkning i denne Trafik alvorligt kan mærkes i Byens hele øko- nomiske Liv. T 0:1 1 Rigtigheden af det anførte vil næppe kunne bestrides fra nogen Side. Der- imod vil Statsbaneadministrationen formentlig gøre gældende, at de tyske Kul ikke alene frembyde den Fordel at være billigere — hvad der dog, som vi have søgt at paavise, synes at maatte bero paa en Misforstaaelse; men endvidere den, at de udelukkende indføres pr. Jernbane og at Statsbanerne derfor have Fortjeneste af at indføre disse Kul. I denne Henseende maa der dog gøres opmærksom paa, at af de 18 Stationer, hvortil Leverancen er overdraget det tyske Firma, er kun 8 Havnestæder, hvortil Kullene kunne leveres direkte pr. Skib, medens de øvrige ere beliggende mere eller mindre dybt inde i Landet, saa at ogsaa Leveringen af de ad Søvejen indførte Kul forudsætter en udstrakt Benyttelse af Statsbanerne; og det maa erindres, at denne Trafik betales efter Statsbanernes almindelige Tarif eller efter en Takst, der er henved 3 Gange saa høj, som den, hvortil Transporten af de tyske Kul besørges. , Men selv om Forholdet virkelig var det, at Benyttelsen af tyske Kul frem- for engelske betød en Besparelse i Statsbanernes Administration, saa kan det Be- løb, man ved at tage alle Forhold i Betragtning kan komme til at regne med, dog næppe være saa stort, at det kan udelukke enhver Tanke om at give Afkald paa denne Fortjeneste af Hensyn til de store og dybtgaaende Interesser, der knytte sig til den engelslæ Kulimport. Naar Forholdet stiller sig saaledes, at der til hvert 1,000 Kr., som Statsbanerne maatte kunne tjene ved at benytte tyske Kul, svarer et Indtægtstab for danske næringsdrivende og danske Arbejdere paa mindst 20 Gange saa stort et Beløb, da maa det Spørgsmaal nødvendigvis trænge sig frem, om Statsbanerne i et saa vigtigt Forhold, som lier er Tale om, alene bør tage Hensyn til, hvad der fra Banernes eget Synspunkt i snævreste Forstand stiller sig som mest fordelagtigt. . . ., T Vi føle os forvissede om, at det høje Ministerium vil tage de Betragtninger, vi her have tilladt os at fremføre, op til nøje Overvejelse og det er vort Haab, at der ved Statsbanernes fremtidige Kullicitationer maa blive taget større Hensyn til, hvad der tjener til Fremme af de forskellige Grene af Næringslivet i Landet. Allerærbødigst Bestyrelsen for Danske Kulimportørers Association, den 19. Maj 1905. Al. Rasmussen. N. K. Strøyberg. Hans Rasmussen. Carl Qvade. B. Lyngberg.