Bilag Til Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911
År: 1913
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 475
UDK: 625.1L Bet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
169
og skønt det nu viser sig, at det tyske Firmas Tilbud ved denne Lejlighed har været
overensstemmende med Konditionerne, have vi dog formentlig haft saa gode Grunde
for vor Antagelse, at den indløbne Fejltagelse er forklarlig. Og det "forekommer
os derfor, at Generaldirektionen med sit Kendskab til de omtalte Forhold ikke
burde have omtalt denne Fejltagelse som en ganske grundløs Paastand uden at
antyde de Omstændigheder, der forklare, hvorledes den har kunnet fremkomme.
Vi have dernæst i vort Andragende berørt den Omstændighed, at det i
Tilbudene paa engelske Kul angives, fra hvilken Mine Kullene stamme, medens
de tyske Kul alene udbydes som »bedste westfalske Lokomotivkul« uden nærmere
Angivelse af deres Oprindelse. Det forekommer os ubestrideligt, at disse sidste
Tilbud maa betegnes som ganske ukonditionsmæssige, eftersom det i Licitations-
betingelserne udtrykkelig hedder, at Tilbudene skulle indeholde Angivelse af, fra
hvilken Mine Kullene agtes leverede. Naar Statsbanerne nu over for det tyske
Firma tillader Afvigelse herfra, idet de akceptere Tilbud, som under en fælles' Be-
nævnelse omfatter Kul fra flere forskellige Miner, som ikke anses for at være af
absolut samme Godhed, saaledes at det beror paa nærmere Forhandling mellem
Banerne og Leverandøren, hvilke Sorter denne skal levere i Kontraktstiden, saa
kunne vi ikke se rettere, end at der herved gøres et væsentligt Brud paa den Lige-
stillethed og den Offentlighed, som burde være et Hovedprincip ved Statsbanernes
Licitationer, og at der begaas en Ubillighed mod alle de Deltagere i Licitationen,
der have overholdt de fastsatte Betingelser, uagtet det selvfølgelig ogsaa for dem
vilde frembyde forskellige Fordele, om de kunde tilbyde Kul under visse »Handels-
mærker« i Stedet for under Garanti fra den bestemte Mine, hvorfra de stamme,
og om der aabnedes dem Adgang til private Forhandlinger med Statsbanerne om,
paa hvilken nærmere Maade de i Kontrakttidens Løb kunde opfylde deres
Leveringsforpligtelser.
Det er os ikke ubekendt, at Statsbanerne ogsaa have akcepteret britiske
Kul, tilbudt under særlige Navne, som ikke betegnede Minen, hvorfra Kullene
stammede; saaledes købtes i Fjor et større Kvantum under Navnet Garfield Navi-
gation, et Navn, som er fuldstændig ukendt i Kulhandelen og kun, uvist af hvilken
Grund, benyttedes ved Leveringen til Statsbanerne.
Hovedreglen overalt paa det britiske Kulmarked er ellers, at Kullene be-
nævnes efter Minernes Navn, og vi finde det derfor i alle Tilfælde urigtigt, at Stats-
banerne over for enkelte Firmaer tillader Afvigelser fra de i Konditionerne fastsatte
Bestemmelser med Hensyn til, at Minernes Navn udtrykkelig skal opgives.
Allerærbødigst
Bestyrelsen for Danske Kulimportørers Association.
Fredericia, den 16de December 1905.
22