Bilag Til Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

216 stødte paa Knudshoved. Skibet blev læk i Forskibet og maatte for at komme flot udlosse en Del af sin Ladning i Lægtere. For ikke at sinke Skibets Udlosning, men samtidig sikre Statsbanernes Interesser, tilbød man straks at -overtage Kullene med 25 pCt. Afkortning i Kon- traktprisen, og efter nærmere Undersøgelse af Sagen gik man ind paa følgende Ordning: De lægtede Kul overtoges med 15 pCt. Afkortning i den kontraktmæssige Betaling, Kullene i Forskibet, der var lidt vaade, med 5 pCt. Afkortning i den kon- traktmæssige Betaling, og Kullene i Agterskibet til fuld Kontraktpris. Man har altsaa i dette Tilfælde ikke truffet en streng Afgørelse, tværtimod har man været saa imødekommende overfor Leverandøren som overhovedet muligt uden at forvolde Statsbanerne direkte Tab. At Sverige og Norge ikke regne med tyske Kul, hænger formentlig sammen med, at de tyske Kul kun med Fordel kunne leveres til disse Lande ad Søvejen. For de danske Statsbaner har Leveringen af Kul fra Tyskland i flere Aar været af den største økonomiske Betydning, og den Konkurrence, der ved Kul- leveringerne er skabt mellem England og Tyskland, kan kun være til Gavn for Statsbanerne. Hvad selve Kvaliteten af de tyske Kul angaar, skal anføres, at de Mærker, der ere optagne paa Statsbanernes Kulliste, have en Brugsværdi, der mindst kan jævnstilles med de bedste engelske Sorters. I denne Forbindelse skal gøres opmærksom paa, at de tyske Kul, der med Hensyn til fysiske Egenskaber, saasom Haardhed o. lign., nærmest maa jævn- stilles med Waleskul, selv ved Levering pr. Skib modtages i en langt bedre Kondi- tion end Waleskul, hvilket hænger sammen med, at Indlosningen i Tyskland sker paa moderne Vis ved Nedfiring i Kasser, medens Waleskullene styrtes ned i Lasten, ofte fra en betydelig Højde. Herved lide Kullene selvfølgelig stor Skade, der særlig viser sig ved de store Ladninger. Sagen har været behandlet paa Fællesmøde den 29de ds. Nr. 1864. Ambt. Sœbye.