Bilag Til Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

378 bestaa, gaaet frem paa den Maade ved Fastsættelsen af Taksterne for de gennem- gaaende Transporter, at Statsbanerne faa deres lokale Takster til Overgangs- punktet med en Nedsættelse svarende til et halvt Ekspeditionsgebyr — den halve Konstant — medens der af Privatbanerne er ydet en noget lignende Nedsættelse i deres Takster til Overgangsstationen. Den Besparelse ved Ekspedition m. v., som Jernbanerne opnaa ved den direkte Indskrivning, tilfalder saaledes Publikum, medens de kontraherende Jernbaner hver især opnaa Lokalfragt for deres Ydelser. Naar man gaar ud fra, at de for hver enkelt Bane fastsatte lokale Takster ere rig- tige, o: fastsatte under fornødent Hensyn til Udgiften ved Jernbanedriften og Op- naaelse af et passende Overskud, er Ordningen rationel, idet Forsendere af Gods mellem Privatbanerne og Statsbanerne opnaa de Fordele, som kunne bydes, uden at Banerne gaa til unaturlige Takstnedsættelser. Om at benytte Privatbanerne til Transitforsendelser i nævneværdigt Omfang, har der hidtil ikke været Tale. Men netop paa dette Punkt tiltrænges der efter Foredragsholderens Mening en væsentlig Forandring. Privatbanerne bør — mener han — ikke alene se deres Opgave i at bestride en enkelt Egns lokale Trafik, men de bør, hvor Lejlighed gives dertil, se at faa Del i den gennemgaaende — transiterende — Godsfærdsel, nemlig hvor Forholdene ere saaledes, at der ved Hjælp af en Privatbane kan opnaas en kortere Forbindelse mellem to Punkter paa Statsbanestrækningerne end den, der faas ved Kørsel alene ad disse. Inden Foredragsholderen gaar over til nærmere at paa- vise, hvorledes man da bør forholde sig for at opnaa den ny Ordning om- fattende alle Privatbaner —, der fremtidig vil kunne regulere dette Forhold paa en efter hans Mening med Privatbanernes Tarv stemmende Maade, oplyser han sit Udgangspunkt ved Eksempler. Det er her straks iøjnefaldende, hvad Eksem- plerne selv klarest viser, at de Tilfælde, hvor Privatbaner her i Landet frembyde en saadan Adgang til en kortere gennemgaaende Godsførsel mellem to Statsbane- punkter, ere meget faa. , ,. Der findes nemlig foruden de af Foredragsholderen »eksempelvis« anførte Baner — Aars-Nibe-Svendstrup og Thisted-Fjerritslev-Nørresundby-Frederikshavn Banerne — kun to andre Baner: Høng-Tølløse og Lyngby-Vedbæk Banerne, der med en kortere Kilometerafstand end over Statsbanerne forene Punkter paa disse, altsaa i alt 4 eller 5 af de ca. 30 Privatbaner, der for Tiden have Tilslutning til Statsbanerne. Forholdet er altsaa med andre Ord det, at den bestaaende Ordning med Hensyn til de gennemgaaende Transporter — efter Foredragsholderens Me- ning — bør ændres af Hensyn til en meget lille Minoritet indenfor Kredsen af samtlige Privatbaner. Det maatte herefter være Foredragsholderens Opgave at anvise en Løsning paa Sagen, der kan tilfredsstille i hvert Fald samtlige Privat- baner — ikke blot de fornævnte. Forinden det undersøges, hvor vidt dette er lykkedes ved det i Foredraget fremsatte Forslag, vil det være oplysende at se nærmere paa de Eksempler, hvortil der henvises i koredraget, og da navnlig det første af disse: Aars-Nibe-Svendstrup Banen, hvis Vilkaar maa formodes at være de, der have ligget Foredragsholderen mest paa Sinde. Tanken om at lede den gennemgaaende Trafik fra Aalborg og Egnen nord for Limfjorden i Retning mod Esbjerg over denne Bane var allerede, som i Fore- draget bemærket, fremme under de Rigsdagsforhandlinger, paa hvilke dens Anlæg blev drøftet i Aarene 1892—94. Men det blev samtidig fra anden Side med Styrke gjort gældende, at Banen kun liavde og kunde faa Betydning som ren og skær Lokalbane, og at den — hvad der navnlig ved flere Lejligheder blev fremhævet af den daværende Minister for offentlige Arbejder — aldrig ville kunne faa nogen Betydning for den gennemgaaende Trafik (se herom Folketingets Forhandlinger 1892—93, Sp. 1705, Landstingets Forhandlinger 1893—94, Sp. 246, og Folketingets Forhandlinger s. A., Sp. 5582 og 5613). Overfor de i Rigsdagen faldne Udtalelser og navnlig under Hensyn til, hvorledes den Minister, der gik med til Forslaget om Banens Anlæg, stillede sig til Tanken om dens fremtidige Betydning, er det derfor ubetinget lidet afgørende, naar det i Foredraget som »et væsentligt Motiv« for dens hele Anlæg anføres, at Planen blev støttet »om ikke pekuniært saa moralsk« fra hele det nordlige Jylland, hvor det var »en almindelig Tro« hos Bidragyderne, at Trafiken til og fra Esbjerg kunde ledes »hurtigere og billigere ad denne Bane og videre ad Aalestrup-Viborg Banen« end ad de da bestaaende Statsbaner. Herved maa det haves i Erindring, at Anlægget af Viborg-Herning Banen, der først for