Bilag Til Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

382 egen Delingstakst (Ekspl. Nr. 1—3), men at den i de allerfleste Tilfælde vil lide et positivt Tab ved den foreslaaede Ordning.. Ogsaa Statsbanerne ville lide en ikke helt ringe Nedgang i Taksterne, og Ordningen vil alene være til Glæde for Forsenderne, der paa Grund af den faIdende Skalas Virkning ville opnaa en større eller mindre Nedsættelse af de nugældende Takster. Paa de meget lange Afstande (Ekspl. Nr. 9—10) vil Tabet for Stats- banerne blive forholdsvis ringe, o: Fragten vil nærme sig ti de nugældende, medens det for PrivatbanernesVedkommende vil blive endogsaa ganske uforholdsmæssig stort. For Gruppe III (Høng-Tølløse Banen) stiller Forholdet sig paa ganske lignende Maade. Kun paa de meget korte Afstande, hvor den faldende Skala ikke virker, betyder Reformen en Vinding (jvfr. Ekspl. Nr. 1). Saasnart Banen optræder som rent transiterende (Ekspl. Nr. 3 og 4), kommer dens Indtægt ved den fore- slaaede Ordning — bortset fra Presenninglejen — ned under Delingstaksten og paa de længere Afstande vil Tabet for Privatbanen være ret betydeligt (Ekspl. 11, 12, 15 og 16). , For samtlige øvrige Gruppers Vedkommende (IV—X) gælder det, at den foreslaaede Ordning kun vil bringe Tab for Privatbanerne, endda ikke helt ringe (se saaledes navnlig Gruppe IV, Nr. 1, 6, 7 og 11; Gruppe V og Gruppe VI Nr. 1, 3 og 4) der bliver større, jo kortere den Kilometerlængde er, med hvilken Banerne deltage i Befordringen, set i Forhold til den samlede Strækning, hvorover Irans- porten foregaar. For Statsbanernes Vedkommende veksler Forholdet noget, hvor- ved navnlig den faldende Skala spiller en Rolle; størst bliver Tabet, hvor baade Stats- og Privatbanen er inde med en forholdsvis længere Afstand (se saaledes Eksempl. i Gruppe IV Nr. 6, 8 og 10; i Gruppe VI Nr. 3; > Gruppe VII Nr 1 og 3 o s. v.), medens Statsbanerne paa den anden Side opnaar en V inding i de Til fælde, hvor Pribatbanen er inde med en kort, Statsbanerne med en forholdsvis længere Afstand (se saaledes Ekspl. i Gruppe IV Nr. 5, 7, 12 og 13; i Gruppe Nr 2 og 4; i Gruppe VIII Nr. 2). For Forsenderne endeligt vil den hele Ordning, saaledes som Eksemplerne vise, være særdeles gunstig, idet den faldende Skala faar Lov til at indvirke næsten overalt. . - Pi Ihvorvel det nu i Foredraget og i den umiddelbart derefter fulgte Bemerk- ning fra Repræsentanten for de sydfynske Baner er hævdet, at Hensynet til ubli- kum spiller en betydelig Rolle ved Afgørelsen af Spørgsmaalet, »der er saa stort og af saa indgribende Betydning for Samfundet«, saa er det dog formentlig ikke dette Hensyn, der har staaet for Foredragsholderen som det afgørende. Det maa antages, at Drivfjederen til hans Forslag har været Tanken om større Udbytte at Privat- banerne forbundet med de færrest mulige Udgifter for at opnaa dette. Som et Middel hertil skulde det da tjene at gøre de gennemgående Fragter billigere. Herved vilde man da tillige opnaa at tilfredsstille Publikum, og den voksende Mængde af Forsendelser vilde hurtigt opveje Nedgangen i Taksterne. Men hverken Stats- eller Privatbanerne ville formentlig med de nuværende Konjunkturer tor Øje for Alvor kunne tænke paa at sætte Taksterne ned — og da allermindst i den Grad, som det vilde ske ved at løse Spørgsmaalet paa den foreslaaede Maade. at dette skulde kunne betale sig, maatte der være Udsigt til en ganske overordentlig Stigning i Godsfærdselen; alene at drive denne op ved det kunstige Middel: bil- ligere Fragter vil ikke kunne føre til Resultatet. Mener Foredragsholderen at kunne se Udvej i saa Henseende, fremgaar dette i hvert Fald ikke af hans Udtalelser; naar en Bemærkning om Haab i denne Retning er fremsat al den følgende a er, fremtræder den i hvert Fald uden nærmere Dokumentation. . _ Det maa da siges, at det fremsatte Forslag i meget ringe Grad har taget Hensyn til Privatbanernes Tarv i Almindelighed, Fejlen maa søges i, at roret rags- holderen kun har tænkt paa, hvad der kunde faa Betydning for en særlig — ganske ringe — Del af samtlige Privatbaner uden at undersøge Virkningerne af Forslaget for de andres Vedkommende. Naar Repræsentanter for andre end disse Baner derfor have kunnet slutte sig dertil, maa det have været ud fra den Betragtning, at det blev Statens Sag at bære den Nedgang, der kunde blive Folgen med andre Ord en ganske ensidig Hensyntagen til Privatbanernes Tarv. Man tør gaa ud fra, at disse — hvis de selv skulde bære Nedgangen — vilde tage betydelig Afstand fra en Ordning med Hensyn til de gennemgaaende Transporter paa dette Grundlag, og med Rette. Denne Antagelse bestyrkes yderligere derved, at ikke mindre end