Bilag Til Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

399 og Helbred, vedrørende Forholdsregler ved Obstruktion, vedrørende Syge- og Raskmeldinger, Kontrol med sygemeldte Tjenestemænd, Anmeldelse af Simulation o. s. v., jfr. vedlagte Skrivelser af 3. Marts 1894 *), Juni 1903 *) og November 1906 *). Endvidere foretager Jernbanelægerne Syns- og Farveprøver med Statsbanernes Perso- nale og udsteder alle de Erklæringer, der lægges til Grund for Udbetaling af Penge- hjælp, alt efter Instruktion herfra, jfr. vedlagte Skrivelse til Forvaltningscheferne af 18. November 1895*), af hvilken et Eksemplar herfra tilstilles hver ny Jernbane- læge, samt den ligeledes vedlagte Skrivelse af 27. Marts 1907, J. Nr. 6418*). Det bør ogsaa bemærkes, at der paa den anden Side tilstaas Jernbane- lægerne Frikort paa samtlige Statsbaner endog saaledes, at ældre afgaaede Jernbane- læger efter Ministeriets Resolution have faaet Tilladelse til at beholde dette Frikort. Naar det vedrørende det omhandlede Spørgsmaal er anført, at den direkte Meddelelse fra Lægen til Administrationen ikke er stemmende med Lægernes Embeds- løfte »ikke ubeføjet at ville aabenbare, hvad de i deres Egenskab som Læge have erfaret«, da er det dog i absolut Strid med den fra Sygekassernes Oprindelse fulgte og af samtlige Jernbanelæger saaledes godkendte Praksis, og den omhandlede Op- fattelse, der vel er hævdet af Læge A. Møller under Vedtægternes Behandling, synes da — at dømme efter den Diskussion, der har været ført derom i Fagbladene, der- under Ugeskrift for Læger — ingenlunde at deles af Læger i Almindelighed og navnlig heller ikke af den sjælland-falsterske Sygekasses nuværende lægekyndige Medlem, Professor Jessen. Den store Støtte, der af Statsbanerne ydes Kasserne, synes ogsaa fra Statens Side kun forsvarlig under Hensyn til, at man derved opnaar at have et Korps af Læger, hos hvem Statsbanernes Administration kan indhente de af tjenstlige Hensyn nødvendige Erklæringer og Oplysninger vedrørende Personalets Helbredstilstand, og det er Generaldirektionens Overbevisning, at det efter det ovenfor oplyste med Rette kan forlanges og af Hensyn til Statsbanernes Tarv ogsaa bør forlanges som Betingelse for Ministeriets Sanktion af de nye Vedtægter, at der i Statutterne op- tages en Passas, hvorefter der i »Bestemmelser angaaende Lægetilsynet« udtrykkeligt skal hjemles Statsbanerne Ret til uden Vederlag at affordre Jernbanelægerne Er- klæringer vedrørende de ansattes Helbredstilstand. Foruden den saaledes omhandlede Bestemmelse er der endnu en anden, som trods Formandens Bestræbelser ligeledes er bleven udstemt i begge Syge- kasser, nemlig Bestemmelsen i § 14 om, at det lægekyndige Medlem af Bestyrelsen skulde vælges efter Forhandling med Jernbanelægeforeningen. Det maa efter Generaldirektionens Formening anses for meget uheldigt, om denne Bestemmelse ikke bliver optagen, idet baade Sygekassernes egen Inter- esse og Hensynet til Jernbanelægerne og Administrationen — saaledes som i For- mandens Skrivelse nærmere anført — synes at kræve den størst mulige Sikkerhed for, at det omhandlede Hverv beklædes af en dygtig og anerkendt Mand, og at det paa Forhaand hindres, at andre Hensyn end netop Hensynet til Sygekassernes Tarv skulde gøre sig gældende ved Valget.. At den omhandlede Bestemmelse er i høj Grad ønskelig, ses tilfulde af medfølgende Sag vedrørende Valget af lægekyndigt Medlem for 1909*). Flertallet valgte her Læge A. Møller, skønt han hvad Kvalifikationer angik ikke nær kunde staa Maal med de øvrige Ansøgere, Stabslæge Meyer, Professor Jacobson og Dr. med. Kredslæge Blume, og uagtet Jernbanelægeforeningen paa Foranledning af Syge- kassens Formand havde meddelt, at Generalforsamlingen enstemmigt havde ved- taget at udtale, at Lægeforeningen vel ansaa Stabslæge Meyer for den bedst kvali- ficerede, men i øvrigt intet havde at erindre mod Valget af Jacobson og Blume, men ligeledes enstemmigt vedtog paa det bestemteste at fraraade Valg af Læge Møller. Ved saadanne Valg vil der meget let skabes Utilfredshed blandt Jern- banelægerne, for hvem det lægekyndige Medlem af Bestyrelsen, der skal bedømme og kritisere deres Indstillinger o', s. v., nødvendigvis bør staa som en anerkendt Autoritet. Det vil sikkert være meget ønskeligt, om der i Vedtægterne blev optaget en Bestemmelse vedrørende det omhandlede Forhold, og man mener fuldt ud at kunne tiltræde den af Formanden foreslaaede Ordning, hvorefter Jernbanelæge' *) Ikke trykt.