Bilag Til Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

455 Auditøren ved Statsbanerne. Bilag 80. København, den 9. Oktober 1912. Til Statsbaneudvalget af 1911. Ved Skrivelse af 5. August d. A. har det højtærede Udvalg udbedt sig Oplysning om, hvorledes Auditør-Institutionen ved Statsbanerne efter min Op- fattelse har virket, eventuelt, hvor vidt Ændringer i den bestaaende Ordning kunde anses for ønskelige. I Anledning heraf skal jeg udtale: Efter min Opfattelse har Auditør-Institutionen virket heldigt: Alle større Sager blive gennem Auditøren underkastede en i forhørsmæssig Henseende mere sagkyndig, grundig og ensartet Behandling, end det vil være muligt at opnaa ved Behandlingen alene af de forskellige Kredsembedsmænd, for mange af hvilke For- hørsvirksomhed er en uvant Sag, og som undertiden ved Udøvelse heraf maa savne juridisk Indsigt, og som indbyrdes jævnlig vil se meget forskelligt paa ensartede Forhold. Hertil kommer Fordelen ved, at Auditøren som udenforstaaende har Betingelser for at anlægge en mere uhildet Betragtning end Embedsmanden ved Statsbanerne. Efter Undersøgelsens Afslutning har Undertegnede altid brugt i Sager, der ikke ere ganske let overskuelige, ved Sagens Indsendelse til General- direktøren at give en Sagsfremstilling med Betragtninger over Ansvars- og Skylds- spørgsmaalene ligesom at stille et mere eller mindre bestemt Forslag til Afgørelse, og det tør vel antages — uanset, at de af Generaldirektionen trufne Afgørelser jævnlig afvige mere eller mindre fra mine Indstillinger — at ogsaa denne Fore- læggelse er af væsentlig Betydning. Et Spørgsmaal af stor Betydning er det, om Statsbanernes Personale, der er undergivet den disciplinære Straffemyndighed, ved hvis Udøvelse Auditør- institutionen er en saa væsentlig Faktor, med Tillid og Tilfredshed ser hen til denne Institution, idet i modsat Fald Institutionen vilde forfejle et væsentligt Formaal, nemlig at bidrage til at skabe Ro og Tryghed hos de ansatte paa et Om- raade, hvor der altid vil lierske megen Ømfindtlighed, og hvor Indgrebene ofte berøre de Vedkommendes hele Velfærd. Jeg har kun Grund til at antage, at der hos Personalet i Almindelighed raader Tilfredshed med og Tillid til Institutionen. 1 hvor høj Grad dette vil være Tilfældet, vil vel i væsentlig Grad bero paa Inde- haveren af Auditørstillingen; men uafhængig af dette personlige Moment staar dog altid det reelle Forhold, at Auditøren er uafhængig af Statsbanestyrelsen (i Lighed med Dommeres Uafhængighed af Administrationen), samt at han skal være Jurist af Fag. Medens Ændring i den bestaaende Ordning i den Retning, at Auditør- Institutionen skulde ophæves, efter det anførte formentlig bør være udelukket, maatte jeg derimod anse det for rigtigt, at der med Hensyn til Auditørens Virk- somhed sker nogle Ændringer af ikke principiel Natur, nemlig med Hensyn til Omfanget af hans Virksomhed: Efter de nu gældende Regler, jfr. »Alm. Instrux for samtlige Tjenestemænd ved de danske Statsbaner« § 15 og Ordre Serie E. Nr. 7, kan der af disciplinære Straffe uden Auditørbehandling kun ikendes Advarsler, Irettesættelser og Bøder indtil 10 Kr., d. e. saadanne Straffe, som kunne ikendes af en lavere Myndighed end Generaldirektionen, hvorimod højere Straffe kun kunne ikendes efter forudgaaende Auditørbehandling, der desuden skal finde Sted