Bilag Til Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

456 i visse andre Tilfælde, navnlig naar der ved Skyld fra Personalets Side er sket Skade til et Beløb af over 500 Kr. Disse Regler ere efter min Formening' uheldige, idet de tvinge til Auditørbehandling i Tilfælde, hvor en saadan er unødvendig og mulig ikke ønsket fra nogen Side, og burde afløses af andre, der lade Plads aaben for et friere Skøn, om Auditørbehandling er nødvendig. Som Forholdet nu er, træder Auditøren jævnlig i Virksomhed i Sager, hvis Betydning ikke ret staar i Forhold til denne omstændeligere Behandling, og som tynge stærkt paa hans Tid. Undertegnede har derfor under Overvejelse at rette et Andragende til Ministeriet for offentlige Arbejder om en Ændring af Ordre E. Nr. 7. Statsbanemyndig- hedernes Arbejde vil ikke — eller ikke nævneværdigt — forøges derved, at en Ændring af Ordren maatte medføre, at nogle Sager, som nu udkræve Auditør- behandling, fremtidig kan afgøres uden saadan. Uagtet følgende egentlig ikke vedrører Auditørinstitutionens Virksomhed, som er et processuelt Spørgsmaal, finder jeg dog Anledning til ved nærværende Lejlighed yderligere at bemærke: De disciplinære Straffe, der haves til Raadighed, ere ifølge Alm. Instrux § 15 følgende: Advarsler, Irettesættelser, Straf af Bøder, Forflyttelse uden Godt- gørelse, Degradation, Afskedigelse af Statsbanernes Tjeneste med eller uden Pension, eventuelt uden Varsel. Det kunde synes, at man herefter havde et til- strækkeligt stort Udvalg af Straffe af stigende Strenghed til Raadighed til at kunne belægge enhver Forseelse med en passende disciplinær Straf. Forholdet er imidlertid det, at Anvendelse af Forflyttelse uden Godtgørelse og Degradation er knyttet til saadanne konkrete Forudsætninger, at de ofte i det enkelte Tilfælde ere uanvendelige, hvortil kommer, at Degradation næppe kan betegnes som en mellemsvær Straf, men er en meget haard Straf, mod livis Anvendelse der har hævet sig Røster i Jernbane-Fagbladene, og at Forflyttelse uden Godtgørelse er en Straf af i høj Grad forskellig Virkning i de enkelte Tilfælde, i nogle Tilfælde kun af meget ringe Betydning for vedkommende, i andre dybt indgribende i en hel Families Velfærd. Der kunde da være Tale om at søge at raade Bod paa denne Vanskelighed, der undertiden opstaar, med Hensyn til at finde en passende Straf for Forseelser af alvorligere Art, der dog ikke anses at burde medføre Afskedigelse, og man kunde i den Henseende tænke sig dels at anvende den Fremgangsmaade, naar dertil fandtes Anledning, at lade vedkommende tiltale ved de ordinære Domstole for Embedsforseelse, dels at indføre nye Disciplinærstraffe, som kunde afhjælpe den paapegede Mangel, og med Hensyn til dette sidste kunde Lov- hjemmel tænkes at være nødvendig. Imidlertid maatte dette Spørgsmaal gøres til Genstand for en nøjere Overvejelse, baseret paa Kendskab til, hvorledes For- holdene ere ved fremmede Baner i ommeldte Henseende, hvilket sidste jeg hverken har haft den fornødne Tid eller Lejlighed til at undersøge, og jeg er derfor ikke i Stand til nu at stille noget bestemt Forslag til Ændring af de disciplinære Straffe- bestemmelser. Aage Andersen.