Bilag Til Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911
År: 1913
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 475
UDK: 625.1L Bet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
ministeriet for offentlige Arbejder.
København, den 6. Maj 1909.
Underbilag E.
Til Generaldirektionen for Statsbanerne.
I Skrivelse af 2. September f. A. har Generaldirektionen indstillet, at det
ved Anlægene af nye Statsbaner ansatte, af Ministeriet udnævnte Personale, der
ikke ved Lov Nr. 113 af 27. Maj 1908 om Lønninger m. v. for Tjenestemænd ved
Postvæsenet, Statsbanerne, Telegraf- og Toldvæsenet blev indordnet under Stats-
banernes faste Lønningsrammer, og som derfor vedblivende lønnes paa de i
Skrivelse herfra af 14. Marts 1906 indeholdte Vilkaar, maa efter Emanationen af
nysnævnte Lov blive ligestillet i Henseende til Lønning med de ansatte i Stats-
banernes tilsvarende Lønningsklasser, dog med et Tillæg af 10 pCt. af Lønnen paa
hvert Gagetrin som Vederlag for manglende Pensionsret m. v. Generaldirektionen
har i saa Henseende nærmere foreslaaet, at den tidligere Kommitterede hos Over-
ingeniøren for Statsbaneanlægene, Ingeniør Ernst, Afdelingsingeniørerne, herunder
daværende Kontorchef Raben, samt Hovedarkitekten skulde lønnes med den for
ansatte i Statsbanernes 23de Lønningsklasse normerede Lønning, Chefen for
Konstruktionsstuen som ansatte i 21de Lønningsklasse og Regnskabsføreren som
ansatte i 18de Lønningsklasse. Efter det derom fra de paagældende fremkomne
Andragende har Generaldirektionen endvidere foreslaaet, at Ingeniørassistenterne
C. Krarup, H. Christiansen, E. Agerskov, G. Valentiner, A. Jørgensen og V. Busk
samt Arkitektassistent V. Bertram ogsaa fremtidig lønnes som ansatte i Stats-
banernes 21de Lønningsklasse, hvorhos der tillægges samtlige de anførte Funk-
tionærer det foromhandlede Tillæg af 10 pCt.
I Forbindelse med den saaledes fremsatte Indstilling har Generaldirek-
tionen dernæst under 8. Februar d. A. med Bemærkning, at de ved Afdelings-
ingeniør Andersens Død og ved Kontorchef Rabens Afgang fra Statsbanerne
ledigblevne Poster ikke formenes at burde genbesættes, foreslaaet, at det disse
Funktionærer paahvilende Arbejde fordeles mellem Kommitteret Ernst, Afdelings-
ingeniør Simoni, Chefen for Konstruktionsstuen Carlsen og Regnskabsfører Elsted,
og at der som Følge heraf gives disse foruden de indstillede Lønninger nogle
nærmere angivne aarlige Honorarer.
Saaledes foranlediget skulde man til Efterretning og videre fornøden For-
anstaltning tjenstligt meddele, at Ministeriet herved bifalder, at de paagældendes
Lønning bringes ind under faste Rammer i Overensstemmelse med Reglerne i den
ommeldte Lov, og at Lønningerne herefter fastsættes som følger:
Kommitteret Ernst, Afdelingsingeniørerne Simoni og Schierbeck samt
Hovedarkitekten, Professor Wenck lønnes som for ansatte i Stats-
banernes 23de Lønningsklasse,
Chefen for Konstruktionsstuen C. Carlsen som for ansatte i Statsbanernes
22de Lønningsklasse,
de fornævnte Ingeniørassistenter samt Arkitektassistent V. Bertram, der
som ønsket fremtidigt kunne benævnes henholdsvis Ingeniører samt
Arkitekt, som for ansatte i Statsbanernes 21de Lønningsklasse,
Regnskabsfører Elsted som for ansatte i 18de Lønningsklasse,
+ 10 pCt. Tillæg paa
hvert Gagetrin.