Bilag Til Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911
År: 1913
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 475
UDK: 625.1L Bet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
78
Dansk Jernbaneforbund,
Hovedbestyrelsen.
Bilag 19.
København B, den 10. Januar 1912.
Til Statsbaneudvalget af 1911.
I Kontinuation af en mundtlig Henvendelse, som en Deputation for vor
Organisation ved en tidligere Lejlighed har rettet til det højtærede Statsbane-
udvalg, tillade vi os ved nærværende at henstille til Udvalgets nærmere Under-
søgelse og Overvejelse det formaalstjenlige i at fremsætte Forslag om en forandret
Lønningsmaade for Statsbanernes daglønnede Banepersonale.
Det har igennem en lang Aarrække været det paagældende l ersonales
Ønske at komme paa faste Maanedslønningssatser i Stedet for at være lønnede
efter de nuværende ofte indenfor visse Grænser paa et vilkaarligt Skøn hvilende
Daglønssatser. Vor Organisation har da optaget Sagen og samtidig med et For-
slag om Lønningsforhøjelser, der bl. a. ere nødvendige af Hensyn til den indtraadte
Dyrtid, fremsat et principalt Forslag om, at Lønningsmaaden for det daglønnede
Banepersonale ligesom for det øvrige Personale maa blive faste Maanedslønninger.
Vi føle os ikke alene overbeviste om, at en saadan Forandring i Lønningsmaaden
vilde blive modtaget med Tilfredshed af det nævnte Personale; men vi anse den
tillige for egnet til at fremkalde visse Besparelser i Baneafdelingens Regnskabs-
førelse og ved selve Lønningsudbetalingen.1
Som det fremgaar af Posteringen paa Finansloven, er der ikke til Aflønning
af Bane- eller Telegrafarbejdere opført nogen bestemt Sum. Disses Lønninger skjule
sig paa Finanslovens § 6 (Finanslovforslagets § 2) under Udgifter til Banernes Ved-
ligeholdelse og til Telegraf- og Signaltjenesten paa en Række af forskellige Konti.
Denne Posteringsmaade medfører, at 352 Baneformænd Landet over maa føre en
ret indviklet Konteringsliste, der har de samme Underkonti, som findes paa Finans-
lovens § 6 3. A., B. og C., og vi antage, at 40 Telegrafformænd ligeledes maa føre
Konteringsliste for de Underkonti, som findes paa Finanslovens § 6 3. D. Paa disse
Underkonti specificeres Arbejdets Art til de mindste Detailler, saaledes at Arbejds-
lønnen sammen med Priserne paa Materialier kan overføres paa Statsbanernes
Regnskab som samlede Summer, der under ét rummer Omkostningerne for hver
Art af Vedligeholdelse m. m.
Efter at Konteringslisterne ere udarbejdede, revideres og attesteres de at
Overbanemestrene, som efter endt Kontrol indsende dem samlede til Banekredsene,
hvorfra de atter gaa til de budgetlæggende Myndigheder og til Statsbanernes Regn-
skabsafdeling.
Endskønt vor Organisation ikke har nogen som helst Adgang til at efter-
spore Detaillerne i det Arbejde af Regnskabsførelse, som den anvendte Lønnings-
kontering giver Anledning til, saa siger den sunde Fornuft os, at et Regnskabs-
væsen, der allerede i sit Udspring bereder Baneformændene en ret vidtløftig Liste-
føring og Overbanemestrene en ikke mindre vidtløftig Kontrol dermed, ogsaa paa
sin videre Vej igennem Statsbanernes Forvaltning skaber Arbejde, som vilde kunne
spares, saafremt det daglønnede Banepersonale blev sat paa fast Maanedslønning,
og Udgiften hertil opførtes paa en særlig Konto paa Finansloven, saaledes som det
finder Sted for de maanedslønnede Depotarbejdere under Maskinafdelingen.
Maanedslønningssystemet indeholder fremfor den nu anvendte Lønnings-
maade for det daglønnede Banepersonale bl. a. den Fordel, at selve Lønningsad-