Bilag Til Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

82 a) Vedrørende det principale Forslag, der gaar ud paa at lade vedkommende Personale overgaa til at blive maanedslønnet, skal man særlig bemærke, at den Omstændighed, at der for det maanedslønnede Personale i langt højere Grad end for det dag- og timelønnede foreligger Fristelser til at melde sig syg — hvilken Fristelse sætter sine tydelige Spor i det for vedkommende Tjenestemænd virkelig forefaldende Antal Sygedage — taler afgørende mod at imødekomme dette Forslag. Dets Gennemførelse vilde desuden let medføre, at de paagældende Tjenestemænd kunde føle sig staaende uden for Arbejderstanden og til en vis Grad hævet over at udføre det rent legemlige Arbejde, som kræves af dem, ligesom der let kunde opstaa Vanskeligheder med Hensyn til Udførelsen af Overarbejde og Afløsningstjeneste m. v. b) Det subsidiære Forslag gaar i Hovedsagen ud paa en betydelig Løn- ningsforbedring, hvis Gennemførelse vilde koste Statsbanerne ca. 1 Million Kroner om Aaret, hvorhos det bør betænkes, at en yderligere Udgiftsforøgelse vilde med- føres derigennem, at Betalingen til Ekstraarbejdere nødvendigvis maa stige sam- tidig med de faste Arbejderes og i tilsvarende Forhold. Bortset fra, at dette Forslag alene af Hensyn til disse meget betydelige Udgiftsforøgelser paa ingen Maade vil kunne anbefales under de nu foreliggende Forhold, skal man bemærke, at det i hvert Fald for Tiden maa anses for ganske unødvendigt at skride til nogen Lønningsforbedring for de paagældende Tjeneste- mænd. da disse maa siges i Forvejen at være endog særdeles velstillede i Sammen- ligning med den langt overvejende Del af Arbejdere i privat Virksomhed efter ved de nugældende Lønningsbestemmelser at have opnaaet et gennemsnitlig Tillæg af 150 Kr. aarlig, hvoraf ca. 70 Kr. som ren Lønningsforhøjelse og ca. 78 Kr. som Erstatning for Bortfaldet af den noget uvisse Indtægt gennem Tantieme, beregnet til sidstnævnte Gennemsnitsbeløb for Driftsaarene 1903—04, 1904—05, 1905—06 og 1906—07. .. 1 Sluttelig skal man bemærke, at det ikke forholder sig rigtigt, naar det i Hovedbestyrelsens Skrivelse som Begrundelse af Andragendet i det hele anføres, at de nugældende Lønningsbestemmelser for de maanedslønnede Depotarbejdere og det faste daglønnede Personale under Baneafdelingen blev fastsatte under Hensyn til, at store Dele af Personalet i de laveste Lønningsklasser i Gruppe A efter Loven af 27. Maj 1908 § 1 maa lide betydelige Afkortninger indtil 1. April n. A. Meningen med den Lønningsforbedring, der den Gang blev tilstaaet de paagældende, var netop, at man derigennem skulde opnaa en i hvert Fald inden for en rum Tid endelig Ordning af vedkommende Lønningsspørgsmaal, og den Omstændighed, at andre Dele af Personalet faktisk opnaa en Forbedring af deres Lønning fra 1. April n. A. som Følge af den nævnte Afkortnings Bortfald, kan paa ingen Maade med- føre Nødvendigheden af en Forbedring af Lønningen for det her omhandlede Per- sonale. Dette Personale blev jo tværtimod særlig begunstiget derigennem, at man straks tilstod vedkommende den fulde Lønningsforbedring uden nogen som helst Afkortning — for de maanedslønnede Depotarbejderes Vedkommende endog uanset, at ca. 400 af disse opnaaede en Lønningsforbedring paa over 20 pCt., jfr. Skrivelse herfra af 25. Januar 1909, J. Nr. 1716. Dette burde yderligere mane vedkommende Tjenestemænd til i hvert Fald i en Række Aar at dæmme op for Ønsker om nye Lønningsforbedringer. Man skal efter det saaledes anførte — uden i øvrigt at komme nærmere ind paa Enkelthederne i Forslagene — tillade sig at indstille, at der meddeles Hoved- bestyrelsen for Dansk Jernbaneforbund, at man under de foreliggende Omstændig- heder ikke ser sig i Stand til at tilstaa det omhandlede Personale nogen ‘Lønnings- forbedring i Overensstemmelse med de foreliggende Forslag, og at altsaa forhand- ling — der i øvrigt i Henhold til Ministeriets Skrivelse af 17. Juni d. A., J. Nr. 2897 g, E 1631, maatte finde Sted efter Reglerne i Ordre E 88 (gl. Nr. D 880), maa anses som formaalsløs, medmindre Forbundet skulde ønske Spørgsmaalet om de maanedslønnede Depotarbejderes Overgang til Timeløn taget op til Behandling. Det bør formentlig dog straks tilkendegives Hovedbestyrelsen, at Bestemmelser vedrørende Personalet aldrig — saaledes som anført i alle 3 foreliggende Forslag ville kunne fremtræde som en Overenskomst mellem Generaldirektionen og Dansk Jernbaneforbund, men fastsættes alene af Administrationen, jfr. Skrivelse herfra af 11. Juni 1909, J. Nr. 12690, vedrørende Forhandlingssagen.