Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ialt vil altsaa ca. 15 Mill. Kr. blive brugt til Arbejdsløn, medens der kun
kræves ca. 3,5 Mill. Kr. til fremmed Valuta.
Denne gunstige Fordeling gør Arbejdet særlig egnet til Udførelse under
de nuværende vanskelige Valutaforhold.
Saafremt Planerne gennemføres i deres fulde Udstrækning, vil det
utvivlsomt vise sig, at Grundværdistigningerne etc. fuldtud dækker alle
Udgifter. Det maa derfor anses for forsvarligt om fornødent at finansiere
Arbejdet gennem et Laan, der amortiseres, efterhaanden som de skabte
Arealer realiseres.
AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
Da Forslaget berører saa mange forskellige Interesser, vil det ikke være
muligt at fastlægge Enkelthederne uden nærmere Drøftelser med de inter-
esserede Autoriteter, ligesom der ogsaa maa foretages detaillerede Grund-
undersøgelser, inden Detailprojekt udarbejdes.
Det foreliggende tekniske og økonomiske Materiale er dog efter For-
slagsstillernes Opfattelse tilstrækkeligt til, at mulige Ændringer ikke vil være
af afgørende Betydning.
Nærværende Forslag skulde derfor være tilstrækkeligt til at foretage
en Bedømmelse af de Fordele, der vil være ved Udførelsen af en Skibsfarts-
kanal gennem Amager, og til at afgøre, om det vil være rigtigt at tage Op-
gaven op til videre Behandling netop nu, hvor Hensynet til det store Antal
ledige gør, at det gælder om at sætte Arbejde i Gang, og hvor Hensynet
til Landets økonomiske Stilling gør, at det Arbejde, der udføres, skal være
produktivt uden at stille for store Krav til fremmed Valuta.
14