Vejledning til Bygning af elektrisk Vandstandsviser-Anlæg
Forfatter: Chr. A. Olsen
År: 1914
UDK: 621.398 Vejl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
foregaar ved Hjælp af en Farvepen, der er anbragt paa en Vægt-
stang, som er i Tandhjulsforbindelse med Viseraksen.
Ledningsforbindelser. Fjernvandstandsviseranlæg kan udføres
med Enkelt- eller Dobbeltledning. Hvilken Art Forbindelse der kan
være Tale om, afhænger dels af hvor Batteriet opstilles og dels af
Afstanden mellem Vandbeholder og Pumpeværk. Paa Grund af den
megen Fugtighed ved Kontaktværket undgaar man saa vidt muligt
at anbringe Batteriet i dettes umiddelbare Nærhed og foretrækker at
opstille samme i Nærheden af Viser- eller Registrerværket.
Fig. f.
Kun naar der er Tale om Anlæg med meget store Afstande,
hvor Enkeltledning af Hensyn til Økonomien maa anvendes, opstil-
ler man Batteriet ved Kontaktværket.
Fig- g-
Til Driften af et Viserværk udkræves der ved 100 m Lednings-
længde og med 3 mm Jerntraad eller 1,5 mm Broncetraad ca. 6
Elementer. For hver yderligere 500 m sættes et Element til. Ringe-
Batteriet, der anvendes ved Fuld- og Tomkontakt Signalerne, af-
hænger af vedkommende Klokkes Forbrug.
Dersom to Viserværker skal arbejde i Serie, maa Batteriet selvføl-
gelig forstærkes tilsvarende.
Apparaterne forsynes med Lynafledere og Sikringer mod Stærk-
strøm. Da Rummet, hvori Kontaktværket er anbragt, stadig er mere
eller mindre fugtigt, kan man ikke anvende Plade- eller Spids-Lyn-
afledere, da Fugtigheden ved saadanne kan fremkalde Afledning;
man anvender derfor Stanglynafledere som K 2024, der er vand-
tætte.