Vejledning til Bygning af elektrisk Vandstandsviser-Anlæg

Forfatter: Chr. A. Olsen

År: 1914

UDK: 621.398 Vejl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 30 Forrige Næste
12 foregaar ved Hjælp af en Farvepen, der er anbragt paa en Vægt- stang, som er i Tandhjulsforbindelse med Viseraksen. Ledningsforbindelser. Fjernvandstandsviseranlæg kan udføres med Enkelt- eller Dobbeltledning. Hvilken Art Forbindelse der kan være Tale om, afhænger dels af hvor Batteriet opstilles og dels af Afstanden mellem Vandbeholder og Pumpeværk. Paa Grund af den megen Fugtighed ved Kontaktværket undgaar man saa vidt muligt at anbringe Batteriet i dettes umiddelbare Nærhed og foretrækker at opstille samme i Nærheden af Viser- eller Registrerværket. Fig. f. Kun naar der er Tale om Anlæg med meget store Afstande, hvor Enkeltledning af Hensyn til Økonomien maa anvendes, opstil- ler man Batteriet ved Kontaktværket. Fig- g- Til Driften af et Viserværk udkræves der ved 100 m Lednings- længde og med 3 mm Jerntraad eller 1,5 mm Broncetraad ca. 6 Elementer. For hver yderligere 500 m sættes et Element til. Ringe- Batteriet, der anvendes ved Fuld- og Tomkontakt Signalerne, af- hænger af vedkommende Klokkes Forbrug. Dersom to Viserværker skal arbejde i Serie, maa Batteriet selvføl- gelig forstærkes tilsvarende. Apparaterne forsynes med Lynafledere og Sikringer mod Stærk- strøm. Da Rummet, hvori Kontaktværket er anbragt, stadig er mere eller mindre fugtigt, kan man ikke anvende Plade- eller Spids-Lyn- afledere, da Fugtigheden ved saadanne kan fremkalde Afledning; man anvender derfor Stanglynafledere som K 2024, der er vand- tætte.