Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

8 b) Burde man ikke stræbe hen til at udvikle et frivilligt Fattigvæsen, hvor Udgifterne bestrides ved frivillige Gaver og Forstandernes Gjerning udføres af Mænd og Qvinder, der frivilligt tilbyde sig? c) Ei der nogen anden fra det Bestaaende forskjeftig Maade at ordne Forsørgelsesvæsenet paa? Provst Stockholm. Det er ikke efter egen Tilskyndelse, at jeg tillader mig at yttre mig for den ærede Forsamling om de Fattiges Forsørgelse. Det skeer kun efter Opfordring fra forskjel- lig Side, og det er ikke uden Ængstelighed, at jeg har iulgt denne Opfordring, da jeg frygter, at jeg ikke skal være Sagen i dens Heelhed voven. Det er jo vel en Selvfølge, at i min næsten 40aarige Embedsvirksomhed som Præst i forskjellige Egne af Landet maa jeg have havt meget med Fattigvæsenet at gjøre. I 14 A ar har jeg desuden som Amtsraads-Medlem gjennemgaaet de commu- nale Begnskaber i et af Jyllands største Amter, hvorved jeg alt- saa har havt Leilighed til at lære Fattigvæsenet at kjende ogsaa i en videre Kreds. Men desuagtet har jeg aldrig deeltaget i den egentlige Bestyrelse af et Fattigvæsen, som har kunnet kaldes vanskeligt og byrdefuldt, og derfor kjender jeg heller ikke af per-’ sonlig Erfaring de Ulemper og Besværligheder, som kunne være forbundne med et saadant Fattigvæsens Bestyrelse. Jeg er des- uden aldeles ubekjendt med Fattigvæsenet i Kjøbstæderne. Derfor beder jeg ogsaa den ærede Forsamling om nærmest at anvende mine Yttringei paa Landboforholdene. Endelig er der i den senere Tid skrevet og yttret saameget om de Fattiges Forsørgelse, at det er vanskeligt at fremkomme med noget egentlig Nyt, vanske- ligt at undgaae en Gjentagelse af, hvad der allerede er bleven sagt. For dog at undgaae Bebreidelse for Plagiat vil jeg her forud erklære, at mit Foredrag for en stor Deel maa blive Plagiat. Det er en bekjendt Sag, at en Paastand kan ved ideligt og ideligt at gjentages blive betragtet som Noget, der er givet, uden at der anstilles en nærmere Undersøgelse om, hvorvidt det, der saaledes paastaaes, ogsaa er rigtigt. Dette er efter min Mening tildeels Tilfældet med den Paastand, man ideligt hører fremsættes, at Udgifterne til Fattigforsørgelsen have i den senere Tid naaet en foruroligende Høide. Det kan maaskee være Tilfældet i visse Lande i Europa, navnlig Fabriklandene; det kan maaskee