Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

13 af 74 Rd. pro persona. Naar vi udskyde disse to Yderligheder, bliver Middeltallet for en Persons Underhold i en Arbeidsanstalt 431/« Ed., altsaa vilde den omtalte Families Underhold i en Ar- beidsanstalt koste 261 Ed. Men der er vistnok ikke mange Com- muner, som vilde foretrække at indlægge en saadan Familie i en Arbeidsanstalt for at yde den Understøttelse, jeg nylig omtalte. Vi have endelig den 3die Classe tilbage: de forladte Born, enten forældreløse, eller saadanne, som Fattigvæsenet har anseet sig fuldt berettiget, ja endogsaa forpligtet til at tage bort fra For- ældrene. Hvad disse Børn angaaer, niaa jeg erklære mig for fuld- stændig enig med Provst Høyer-Møller, naar han bemærker, at de Gamles Tugt — thi Tugt maa der være i en saadan Anstalt — og Børnenes Opdragelse ikke passer godt sammen. Jeg er ligeledes enig i, at det er til større Gavn for saadanne Børn og til mindre Bekostning for Communen, naar de indleies hos skikke- lige Pleieforældre. Let er jo vel saa, at Børn kunne i en saadan Anstalt vænnes baade til Orden og Arbeide, men det er ikke til den huuslige Orden, de blive vante, og heller ikke til det Ar- beide, hvorved de Fleste af dem engang i Tiden skulle erhverve deres Udkomme. Desuden er det ikke sjeldent, at saadanne for- ladte Børn finde et Hjem i de Familier, hvor de opdrages, idet Familien fatter Godhed for dem, naar de skikke sig vel i Op- dragelsestiden og senere og at den bevarer denne sin Godhed for dem. Efter min Mening vil derfor saadanne Børns Optagelse i en Arbeidsanstalt ingenlunde være heldig. Naar vi nu til de Undtagelser, jeg her har nævnt, føie dem, jeg tidligere omtalte, dem nemlig, der mangle al Evne til at ar- beide, og de Dovne, Lade og Forfaldne, der egne sig for Tvangs- arbeidsanstalten, saa faae vi vistnok kun i meget faa Lands- bycommunèr et saa stort Antal Fattige tilbage, der kunne egne sig til Optagelse i en Arbeidsanstalt, at.det kan antages, at en saadan kan „trives eller opnaae sin Hensigt“. Herimod er der givet det Eaad, at er en enkelt Commune for lille til at oprette en Arbeidsanstalt for sig selv alene, saa kunne flere Communer forene sig om i Fælledsskab at oprette denne. Jeg har ikke me- gen Tillid til, at det Eaad, der saaledes gives, vil vise sig prac- tisk. Det er jo vel muligt, at flere Communer kunne blive enige om i Fælledsskab at oprette en saadan Anstalt, men under min mangeaarige Beskjæftigelse med de communale Anliggender har