Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

51 til Odense, — kommer den Fattige og græder for En, saa lader man Hjertet lobe af med sig og siger: „Stakkels ulykkelige Mand, ham maae vi hjælpe,“ og imidlertid slaaer han en Plade. I den større Commune skaffer den uværdige Fattige sig derfor ofte den største Hjælp og der maa man derfor ogsaa have et bestemt System at gaae frem efter. Provst Stockholm ønskede at imødegaae nogle enkelte Bemærk- ninger. Det var blevet anført, at det var vigtigt at skjelne mellem Arbeidsanstalter og Tvangsarbeidsanstalter. Han troede imidlertid ogsaa at have skjelnet tilbørligt mellem disse 2 Slags Anstalter, idet han stadigt havde havt for Die, at de Dovne, Lade og For- faldne skulle henvises til Tvangsarbeidsanstalter, og havde talt om de Fattige, der bleve tilbage, efter at denne Udsondring til Tvangs- arbeidsanstalter havde funden Sted. Men Pastor Gardes Ord havde han ikke kunnet forstaae anderledes, end at efter hans Mening- skulde, efter at Udsondringen af de Uværdigste har funden Sted, alle Andre, der ville have Understøttelse, indtræde i Fattiganstalten. Det hedder nemlig i hans Afhandling Side 32: „Enhver, som vil have Understøttelse af Fattigkassen for sig eller Familie, bør være forpligtet til at indtræde i Fattiganstalten. Det staaer jo i Besty- relsens Magt ikke at fordre denne Pligt opfyldt, men tilstaae en øieblikkelig Hjælp til Trængende udenfor, navnlig i Sygdomstilfælde; men Enhver, der trænger til stadig Understøttelse, bør vist i Eegelen optages i Fattiganstalten, som ellers let vilde komme til at mangle de fornødne Arbeidskræfter.“ Disse Ord kunde Taleren ikke forstaae anderledes, end at der ikke kan gives stadig Under- støttelse undtagen igjennem denne Anstalt. Dernæst maatte han i Anledning af Pastor Lundts Foredrag bemærke, at det var jo meget glædeligt at høre, hvorledes den Anstalt, der er oprettet i hans Pastorat, har virket til Velsignelse, men han fandt det dog besynderligt, at i denne Anstalt ere de allersletteste Personer optagne og ved Siden deraf værdige Trængende og tillige Børn. Nu er det i denne Anstalt lykkedes, at de Ugudelige og Fordærvede ere blevne forbedrede af de Skikkelige, men der er desværre mange Exempler paa, at det kan gaae aldeles omvendt, at de Skikkelige og navnlig Børnene kunne klive fordærvede af de Uskikkelige og Lastefulde. Det forekom ham endvidere, at Pastor Garde her havde givet en mundtlig Forklaring af sine Ord, der ikke stemmede med den 4*