Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni 1908

262 Medens man ved de fire første Grupper kun har opnaaet en Telegrafering over ganske korte Afstande, er det Anvendelsen af elektromagnetiske Svingninger, der har muliggjort en praktisk brugelig Telegrafering uden Traad. De første Forsøg med Telegrafering ved Hjælp af elektromagnetiske Svingninger udførtes i Aaret 1879 af Hughes, Opfinderen af Mikrofonen. Under sit Arbejde med denne bemærkede han, at Modstanden i en Mikrofonkontakt (o: en ufuldstændig, elektrisk Kontakt) pludselig forandrede sig, naar en Leydnerflaske udladedes i Nærheden af Mikrofonkontakten. Ved at forbinde denne i Række med et Element og en Telefon lykkedes det Hughes at overføre Morsetegn paa nogle faa Hundrede Meters Afstand. Da Hughes’ Forsøg ikke bleve almindeligt bekendte, ind-traadte en længere Stilstandsperiode, indtil den tyske Fysiker Heinrich Hertz i Aarene 1886—1889 foretog sine betydningsfulde Forsøg, der bekræftede den af Maxwell opstillede elektromagnetiske Teori om Lyset. Det paavistes ved disse Forsøg, at en elektrisk Gnist udsender Energi, der forplanter sig i Rummet i Form af elektromagnetiske Bølger, og at disse have en endelig Hastighed og følge de almindelige Grundsætninger for Lyset. Til at frembringe de elektromagnetiske Bølger benyttede Hertz en Oscillator, bestaaende af to Messingplader, forbundne ved en Kobbertraad med et Gnistrum i Midten. Til at paavise Tilstedeværelsen af Bølgerne anvendtes en Resonator, der havde Form af en Metaltraadsring. I Ringen var indsat et lille, indstilleligt Gnistrum. Træffes denne Resonator af elektriske Bølger fra Oscillatoren, vil den, i visse Tilfælde, bringes til at svinge med, ligesom en af Lydbølger truffen Stemmegaffel. Resonansvirkningen giver sig til Kende derved, at en lille Gnist springer over mellem Kuglerne. Et mere følsomt Hjælpemiddel end den Hertz’ske Resonator til Paavisning af de elektromagnetiske Bølger dannede den af Branlg i Paris 1891 konstruerede Detektor, der bestod af et Glasrør med to Metalelektroder og mellem-