Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni
Forfatter: Helmuth Schledermann
År: 1908
Forlag: Orlogsværftet
Sider: 337
UDK: 654.25
Udarbejdet Til Brug Ved Søminekorpset
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
86
Som omtalt ere Elektronerne ikke bundne til deres bestemte Atom. Der kan godt finde en Udveksling af Elektroner Sted mellem de enkelte Atomer. Et Atoms Ensartethed maa nemlig kun betragtes som en Ensartethed i Formen, ikke i Massen. I faste Legemer ere nogle Elektroner fast forbundne, medens andre bevæge sig rundt i Atomet i Form af elektriske Strømme.
Naar Elektroner bevæge sig hurtigt gennem Æteren, fremkalde de Spændingsfænomener, da de ere i Besiddelse af en Slags Inerti. De kunne ikke pludseligt sættes i Bevægelse og ej heller straks komme i Ro. I Fig. 47, a er skematisk vist en Elektron og en positiv Ladning +, der ere forbundne ved en elektrisk Kraftlinie. Hvis de pludseligt bevæges mod hinanden, bliver Kraftlinievejen bragt ud af sin Form (b). Paa Grund af Æterens Inerti kan Kraftlinien ikke tilstrækkelig hurtigt trække sig sammen. Fortsættes Bevægelsen, antages Formen (c), og naar -f- og h- fjerne sig fra hinanden, fremkommer en Krydsning (d), der afsnører en Kraftliniering (e), og paa denne Maade frembringes stadig Kraftlinieringe (f), der brede sig ud i Rummet.
Til at fremkalde disse Kraftlinieringe benyttes i Almindelighed en usymmetrisk, aaben Sender (Fig. 48, a). En saadan jordforbunden Sender kan i Forbindelse med Jorden betragtes som en Kondensator, hvis ene Belægning er den lodrette Traad overGnistrummet (Lysbuen), medens Jorden er den anden Belægning. Hvis Gnistrummet er saa stort, at en Gnist ikke kan slaa over, lades de to Dele paa hver Side af Gnistrummet, og der skabes derved rundt om Traaden et elektrisk Felt, hvis Kraftlinier ere viste i Fig. 48, b.
Naar en Gnistudladning foregaar (eller naar Lysbuen tændes), finder, som tidligere omtalt, en svingende Udladning Sted, og Induktoren (eventuelt Frembringerkredsen eller Lysbuen) virker fuldstændigt som en Pumpe, der afvekslende pumper Elektroner ind i og ud af Traaden.
Er Lufttraaden f. Eks. ladet med Elektroner (største Spænding) (Fig. 48, c), bevæge disse sig— under Udladningen — mod Gnistrummet (Spændingen falder), og Kraftliniernes Form for-