Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

88 andres (d). I (e) er den første Del ved at løsrive sig, da Ladningen har skiftet Fortegn, og i (f) have de første Ringe helt løsrevet sig. Flere saadanne løsrevne Ringe ere viste i (<?). Disse elektriske Kraftlinier bevæge sig gennem Rummet transversalt paa sig selv og frembringe en magnetisk Kraft, der er vinkelret paa de elektriske Kraftlinier og paa deres Bevægelses- retning. Fig. 49, a viser de magnetiske Kraftlinier rundt om de elektriske Kraftlinier. Fig. 49, b viser, hvad man forstaar ved Bølgelængde i Forbindelse med elektrisk Ud-straaling fra en aaben Sender. Senderens lodrette Traad kan sammenlignes med en Orgelpibe. Ligesom en Tone udenfor Piben er afhængig af Luftbevægelsen i det Indre, saaledes ere de elektriske Bølgers Opstaaen betinget af en Elektronstrømning i Luft-traaden. Sammenligningen er bedst, naar man tænker sig en lukket Pibe, hvori Luften drives ind fra en Blæsebælg. Luftfortætningen er størst ved Rørets lukkede Ende, derimod ved Udstrømningsaabningen omtrent lig Nul. Naar Piben anblæses, dannes i Røret staaende Bølger, der svare til de elektriske, staaende Bølger i Luft-traaden. Luften fortættes nemlig, idet den blæses mod Rørets Bund, reflekteres fra denne og gaar ud af Røret o. s. fr. Denne konstante Bevægelse af Luften fremkalder Tonen. Trykket er som nævnt størst ved Rørets Ende, da Luftdelene ikke kunne bevæge sig her; Trykket er derimod mindst ved Udstrømningsaabningen, da den er i Forbindelse med den ydre Luft, og Hastigheden er her størst, da Luftdelene frit kunne