Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni
Forfatter: Helmuth Schledermann
År: 1908
Forlag: Orlogsværftet
Sider: 337
UDK: 654.25
Udarbejdet Til Brug Ved Søminekorpset
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
101
de størst opnaaelige Telegrafafstande. Den normale Bølgelængde var ca. 280m, og der anvendtes Harpenet.
En Formindskelse
!Fig. 63.
af Bølgelængden kan ske ved at anbringe en Kondensator i Luftnettet lige over Gnistrummet (Lysbuen) ellerKoblings-transformatoren (og-saa ved Modtagere) (Fig. 63, a). Da denne Kapacitet er for
bundet i Række med Luftnettets Kapacitet, bliver den resulterende Kapacitet (§ 5) og dermed Bølgelængden mindre. At Fjernvirkningen ogsaa her bliver mindre, er umiddelbart indlysende efter Formlen for Afsenderens tilførte Svingningsenergi pr. Sekund:
Svingningsforholdene ere iøvrigt ret indviklede.
30. Jordforbindelse. Naar Luftnettet er forbundet med Jord, findes, som foran omtalt, en Strømbug ved Jordforbindelsen, og Strømmen maa gaa ind i Luftnettet fra Jorden og omvendt. Der kræves derfor en fri Passage til og fra Jorden. Ved en god Jordforbindelse forstaar man i Almindelighed, at der mellem den nederste Ende af Lufttraaden og Jorden findes en metallisk Kontakt med stor Overflade (Fig. 63, b).
Den i (c) viste Lufttraad, hvor der mellem Gnistrummet (Lysbuen eller Koblingstransformatoren) og Jordforbindelsen er indsat en Kondensator, og Lufttraaden i (d), som forneden er forbundet med en stor Plade el. lign., kunne dog ogsaa kaldes jordforbundne, thi der findes en udæmpet Vej for Svingningerne fra Lufttraaden til Jord. Ved (d) kan Pladen B i Forbindelse med Lufttraaden nemlig betragtes som den