Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni
Forfatter: Helmuth Schledermann
År: 1908
Forlag: Orlogsværftet
Sider: 337
UDK: 654.25
Udarbejdet Til Brug Ved Søminekorpset
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
105
Det har endvidere vist sig, ved Telegrafering med store Bølgelængder og over større Afstande, at Atmosfæren ikke er lige genneintrængelig paa Døgnets forskellige Tider. Telegraferingen foregaar som Regel bedre om Natten end om Dagen. Den bedste Tid antages at være om Morgenen ved 5-Tiden.
En Forklaring gaar ud paa, at Sollyset formindsker Luftens Dielektricitetskonstant, saaledes at den violette Udstraa-ling af Elektricitet fra Luftnettet bliver større, d. v. s. den udstraalede Svingningsenergi mindre.
Ved en anden Forklaring fremhæves, at det ultraviolette Lys er i Stand til at udskille Elektroner fra Luftmolekylerne. Da Sollysets ultraviolette Lys i høj Grad absorberes af de øvre Lag i Atmosfæren, kan det meget vel tænkes, at der i den Del af Atmosfæren, som belyses af Solen, frigøres en Mængde Elektroner. Disse frigjorte Elektroner sættes i Bevægelse af Svingningerne, som derved tabe i Energi.
Det skal dog anføres, at Fessenden mener (1907) at have fundet en særlig Metode til Frembringelsen af de elektriske Svingninger, saaledes at disse ikke generes af Dagslyset, men endog ere noget kraftigere end om Natten. Marconi har gjort lignende Erfaringer, og det fremgaar af disse, at de elektriske Svingninger ikke hindres af Dagslyset, naar der benyttes Bølgelængder paa ca. 4000 m og derover.
33. Retningstelegrafi. En almindelig aaben Sender, der anbringes vinkelret paa Jordoverfladen, udstraaler de elektriske Svingninger i alle Retninger. Dette er en stor Mangel ved Radiotelegrafien, thi i de fleste Tilfælde skal man kun telegrafere med en enkelt Station, og den Energi, der udsendes i de øvrige Retninger, er ikke alene spildt, men den kan tillige forstyrre Telegraferingen mellem andre Stationer.
Man har derfor søgt at give de udstraalede Svingninger en bestemt Retning. Hertz var den første, der foretog saadanne Forsøg. Han viste, at Svingningerne ligesom Lyset lode sig bryde gennem Prismer og tilbagekaste af Spejle. Han benyttede et 12,5 cm parabolsk Spejl og en Bølgelængde af 66 cm. Spejle kunne imidlertid ikke fremstilles saa store, som det vilde udkræves ved de Bølgelængder, der benyttes i Radiotelegrafien.