Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni
Forfatter: Helmuth Schledermann
År: 1908
Forlag: Orlogsværftet
Sider: 337
UDK: 654.25
Udarbejdet Til Brug Ved Søminekorpset
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
116
Primærspolen, d. v. s. Koblingen er paa Forhaand løs, omvendt ved større Maskiner. Da Koblingen skal være forholdsvis løs, gælder det om, at alle Energitab i de to Kredse gøres saa ringe som muligt. Transformatorer med lukkede Jernkærner anvendes derfor ikke paa Grund af deres store Hy-steresetab.
(Bestemmelsen af Resonans omtales senere).
Konstruktionen og Forfærdigelsen af Induktorer kræve en meget stor Omhyggelighed paa Grund af den høje Spænding, som Induktoren frembringer, i Almindelighed ca. 20 000—30 000 V.
Fig. 72.
Den primære Vikling, der lægges udenom Jernkærnen, bestaar af flade Kobbertraade med forholdsvis stort Tværsnit. For at skaffe tilstrækkelig god Isolation mellem Primær- og Sekundærvikling anbringes Kærnen med Primærvindingerne i et (ca. 10 mm) tykt Ebonitrør (Fig. 72), uden om hvilket der findes et ca. 20 mm tykt Lag Paraffinvoks.
Sekundærbeviklingen, der ved Resonans-Induktorer bestaar af forholdsvis faa og tykke Vindinger, udføres ofte som skiveformede Lag (vinkelrette paa Induktorens Længdeakse). I et saadant enkelt Lag ligge Traadene spiralformet, f. Eks. fra Midten og udefter; Traadene vikles videre i det næste Lag, hvori de ligge spiralformet udefra og indefter o. s. fr. Mellem hvert Lag lægges paraffineret Papir. For at uddrive Luften