Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

132 da tillige en Drejekondensator Cx i Række med Cellen, for at man kan afstemme den sekundære Svingningskreds. De Forest og Fessenden anvende en Detektor af lignende Konstruktion. Beholderen er af Glas, og Anoden er saaledes indrettet, at den let kan udveksles med en ny. Som Elektrolyt anvender Fessenden ogsaa Salpetersyre. Shoemaker’s Detektor afviger fra de øvrige derved, at Cellen tillige er et galvanisk Element, saa at der ikke behøves noget særligt Batteri. Spændingen er 0,7 Volt. Den ene Elektrode dannes af en tynd Platintraad, den anden af en amalgameret Zinkstang. Vædsken er en 20 °/0 Svovlsyreopløsning. Telefonen anbringes i Parallel til Detektoren. c. Magnetiske Detektorer. Naar en Traadspole, som omslutter en lille Staal- eller Jernnaal — mættet med Magnetisme — gennemstrømmes af elektriske Svingninger, foraar-sage de en hel eller delvis Afmagnetisering af Naalen. Dette Fænomen benyttes ved Marconi’s Detektor. Fig. 86. Den bestaar af to Snorskiver e (Fig. 86), som ere anbragte paa Laaget af en Kasse. I denne findes et Uhrværk, som drejer Skiverne langsomt rundt. Omkring Skiverne er anbragt en endeløs Snor, der er sammensat af en Mængde tynde, silkeomspundne Jerntraade. Snoren, hvis Hastighed er ca. 6—7 cm pr. Sekund, føres gennem et Glasrør g—b, hvorpaa er viklet en Spole af isoleret Traad, der gennemløbes af de elektriske Svingninger. Omkring Spolen g—b er anbragt en anden Spole c med mange Vindinger og forbundet med en Telefon T. Over Spolen c findes de ensartede Poler af to Hesteskomagneter. Naar Snoren bevæges, bliver den magnetiseret, idet den passerer forbi Magnetpolerne, men paa Grund af Hysteresen