Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

134 udstraaling er Bøjlen anbragt i en lille Sølvbeholder b, udenom hvilken findes en større, lufttom Glasbeholder c, der er tilsmeltet. Paa en drejelig Ebonitskive S anbringes 4—6 saadanne Detektorer, og skulde en af disse blive ubrugelig, drejes Skiven, saa at den næste kommer i Forbindelse med Tilførselsklemmerne Z — Z. Hele Mekanismen er isoleret anbragt i et Metalhus d, som danner en yderligere Beskyttelse for Modtageren. Detektorens Virkemaade er følgende: Træffes Lufttraaden af elektriske Svingninger, fremkalde de en Strøm, der omsættes til Varme i Platintraaden, hvorved Telefonkredsløbets Modstand forøges og en Lyd høres i Telefonen i det Øjeblik, Fig. 88. Forandringen sker. En stadig Paavirkning af samme Styrke frembringer selvfølgelig ingen Lyd i Telefonen. Fleming’s Glødelampedetektor eller Svingningsventil kan tildels henregnes til Termo-Detektorerne. Princippet er følgende: Naar en Kultraadsglødelampe indeholder en Metalplade, som udgaar fra en tredie Elektrode, indsmeltet i Glasbeholderen, vil der gaa en Strøm af negativ Elektricitet fra Pladen til Lampens positive Pol, naar Lampen bringes til at gløde af en Jævnstrøm. Glødende Legemer — og navnlig Kul i Vakuum — udstraale Elektroner fra deres Overflade. Den negative Elektricitet undslipper uden videre, medens dette ikke er muligt for den positive Elektricitet. I Fig. 88 er Lam-