Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

III. BESKRIVELSE AF RADIO- TELEGRAFSTATIONER. Kun Flaadens Radiotelegrafstationer skulle her gøres til Genstand for en indgaaende Omtale. I Aarene 1899—1900 afholdtes ved Søminekorpset en Række forberedende Radiotelegrafforsøg, væsentlig i Overensstemmelse med de af Marconi og Slaby givne Anvisninger. Der opnaaedes ved disse Forsøg Telegrafafstande paa indtil 30 km, og det fremgik, at Radiotelegrafen kunde faa stor Betydning som Meddelelsesmiddel, særligt mellem Krigsskibe. I Aaret 1901 anskaffedes til Fyrvæsenet to Stationer efter Slaby-Arco’s System (se senere), nemlig een til »Blaavandshuk« Fyr og een til »Vyl< Fyrskib. Næste Aar anskaffedes en tredie Station (af samme System) til Fyrskibet »Horns Rev«. Disse 3 Stationer beskrives ikke nærmere da de (1908) erstattes med nye Stationer af Telefunken’s System. 41. I Aaret 1902 traadte Søminekorpset i Forbindelse med Firmaet Siemens & Halske og anskaffede to Radiotelegrafstationer (Nr. I og II) efter Siemens-Braun's System. Fig. 99 viser en Sammenstilling af en Afsender og en Modtager. a. Luftnettet var et Ruse-Net (Fig. 52) og ophængt mellem to Master (Højde ca. 30 og 25 m). Rusens Længde var ca. 10 m. Bølgelængden ca. 250 m, ogTraaden, hvis Længde var ca. 60 m, bestod af en 3 mm2 kautsjukisoleret Kobberledning. Midt paa Apparatbordet var anbragt en Omskifter, ved hvis Hjælp Luftnettet enten kunde forbindes med Afsenderen eller med Modtageren. b. Afsenderens primære Kredsløb (Fig. 98,i) omfattede Dynamoen D (65 eller 110 Volts Spænding), en Telegrafnøgle T (§ 36, a, Side 121) og en Wehnelfs Afbryder W (§ 35, a, Schledermann: Radiotelegrafi. 10