Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

164 og kan indstilles til forskellig Længde, da det dannes mellem Hovederne paa 2 Kærvskruer. Luftnettet forbindes med Forlængespolerne ved et Kabel med Prop 29. Det fremgaar af Figuren, at Luftnettets Selvinduktion (event. Kapacitet) og dermed Bølgelængden kan forandres ved at indsætte Propperne 17 og 29 i de forskellige sammenhørende Kontakter. f. Blokomskifter. Ved Anvendelse af større Bølgelængder er Spændingen i Luftnettet under Afsendelse saa stor, at de senere omtalte Blokforanstaltninger ved Skrive- og Høremodtagerne ikke ere tilstrækkelige. Der er derfor yderligere anbragt en Omskifter 30 (Plan II, Skema 4). Den er ved et bøjeligt Kabel i Forbindelse med Luftnettet. I den sluttede Stilling forbindes dette med Modtageren, og Afsenderens Lavspændingskreds er afbrudt. Omvendt ved Afsendelse. g. Lynafleder. Lynaflederen bestaar af en Selvinduktionsspole og et Gnistrum. Hensigten med Spolen er at aflede atmosfæriske Udladninger, idet der skulde være Dissonans mellem Spolens og Modtagerens Afstemning, medens en Lynudladning skulde gaa gennem Gnistrummet. Da Stationerne imidlertid arbejdede med forskellige Bølgelængder, var det vanskeligt at afstemme Spolen saaledes, at der ikke ved en eller anden af Bølgelængderne skete et Tab, og Lynaflederen maatte derfor udelukkes ved Telegraferingen. I Tordenvejr, eller hvis man mærker store atmosfæriske Udladninger, kan Lynaflederen sættes til. 3. Stromlobet i Afsenderen. a. Lavspændingskredsen. Fra Ledningsnettets positive Pol 40 (Plan I) paa Strøm-fordelingsbordet føres Strømmen gennem Smeltesikring 41, Amperemeter 42, Afbryder 43 og Klemme 44, hvor Strømmen kan forgrene sig til Stærkstrømsrelaisets Kontakt 45 og