Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

2 kaldes Perioden eller Svingningstiden og betegnes med T. I Figuren angiver a b Perioden i Sekunder. Antallet af Perioder pr. Sekund benævnes Strømmens Frekvens og betegnes med Man har derfor, at Svingningstiden : T — — Sekund. n Det Tal, der angiver, hvor mange Gange Strømmen skifter Retning pr. Sekund, eller, hvad der er det samme, hvor mange Gange Kurven skærer Abscisseaksen, kaldes Vekseltallet °g betegnes med n. Frekvensen ved Vekselstrømsmaskiner og Transformatorer overstiger i Almindelighed ikke 50. Saasnart Periodetallet imidlertid overskrider en vilkaarlig valgt Grænse (6000—8000), kaldes Svingningerne Højfrekvenssvingninger. I Figuren angiver Ordinaten ef Strømmens (Spændingens) øjeblikkelige Værdi i (e) efter Tidsforløbet i Sekunder, medens cd er den største Værdi I (E), som overhovedet opnaaes. Den kaldes Amplituden. Da den lukkede Leder i ovennævnte Eksempel stadig bevæges med samme Hastighed, vil Strømmens (Spændingens) Amplitude ved hver Svingning være den samme, og man har da frembragt en saakaldet udæmpet, elektromagnetisk Svingning. Hvis Kurvens Forløb derimod er saaledes, at Amplituderne stadig aftage, kaldes Svingningen dæmpet (Fig. 1,2). Et Pendul, der bringes til at svinge frem og tilbage, er et Eksempel paa en dæmpet, mekanisk Svingning. Paa Grund af Gnidningsmodstand i Ophængningspunktet og Luftmodstand, vil Svingningsbanen blive mindre og mindre, indtil Pendulet tilsidst kommer i Ro. Ved at anbringe et Vindfang paa Pendulet kan dette hurtigere bringes i Ro, idet man har forøget Dæmpningen. Er Bevægelsen saa stærkt dæmpet, at den standser før en halv Periode er forløbet, kaldes Svingningen aperiodisk. Anbringes paa samme Aksel to ensartede, lukkede Ledere, der i Forhold til hinanden ere forskudte f. Eks. 00°, har Strømstyrken (Spændingen) i de to Ledere — naar de drejes