Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni
Forfatter: Helmuth Schledermann
År: 1908
Forlag: Orlogsværftet
Sider: 337
UDK: 654.25
Udarbejdet Til Brug Ved Søminekorpset
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
192
Hvis Turbinen indeholder for meget Kviksølv, indtræder Kortslutning.
Den foreskrevne Fyldning er 4500 gr (350 cm3) Kviksølv og 1800 gr (2000 cm3) Alkohol af 85 % Opløsning.
Da Alkoholen i visse Tilfælde kan eksplodere, navnlig naar Turbinen har arbejdet længe og er bleven varm, maa Dækslet altid være fastskruet under Brugen.
Alkoholen fordamper efterhaanden, og man bør derfor jævnlig undersøge, om Alkoholmængden er tilstrækkelig.
Turbinen maa renses, saasnart den arbejder uregelmæssigt. Det kan enten ligge deri, at Straalerøret er forstoppet, eller deri, at Kviksølvet er omdannet til Slam. I første Tilfælde renses Straalerøret med en fin Traad, i sidste Tilfælde maa Kviksølvet renses.
Alkoholen hældes saavidt muligt fra Slammen og kan efter almindelig Filtrering benyttes paany. Kviksølvet udvadskes omhyggeligt i en Skaal med fersk Vand, indtil det er helt rent, eller det kan renses ved at presses gennem en linned Klud.
Man maa særlig paasé, at Lakeringen i Beholderen ikke er beskadiget. I modsat Fald maa den lakeres med spiritusfast Jernlak.
Turbinen maa ikke arbejde uden den parallelt forbundne Kondensator, da Segmentringen ellers hurtigt ødelægges af Gnistdannelse.
c. Induktoren.
Induktoren anbringes i Almindelighed lodret (paa en Væg eller lign.) med den røde Klemme opefter. Da denne Klemme skal forbindes med Flaskernes udvendige Belægning, kan det være livsfarligt at berøre den, naar Induktoren benyttes.
Den maa ikke udsættes for stærk Varme, da Isolationslaget mellem de sekundære Vindinger i Almindelighed dannes af Paraffinvoks.
d. Flaskebatteriet.
Ved Flaskernes Fastgørelse maa det paasés, at de ikke spændes for fast, saa at de ved Rystelser el. lign, kunne sprænges.