Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni
Forfatter: Helmuth Schledermann
År: 1908
Forlag: Orlogsværftet
Sider: 337
UDK: 654.25
Udarbejdet Til Brug Ved Søminekorpset
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
196
Relaiset begynder at arbejde. Ringens Pil stilles da midt imellem disse to Stillinger. Den fine Indstilling sker ved forsigtigt at dreje det lille Jernstykke foroven, indtil Tungen netop slutter Kontakt. Jernstykket drejes derefter lidt tilbage, indtil Bankerens Anker netop slipper.
Kohæreren indsættes, og ved at nedtrykke Bankerens Anker overbeviser man sig om, at Afstanden mellem Ankeret og dets Anslagsstifter i Magnetens Jernkærner er ca. 0,5 mm, idet Hammeren netop rører Kohæreren. Endvidere undersøges, om Bankerafbryderen aabner i det Øjeblik, hvor Hammeren er ca. 1 mm fra Kohæreren.
Dernæst undersøges Relais og Banker med Prøvemodstanden:
Prop 5 (Plan II, Skema 8) indsættes i Kontakt 13, og ved at stille den lille Afbryder i sin oprejste Stilling kortsluttes 28 — 29. Prop 5 nedtrykkes, hvorved Relaiset og Bankeren prøves. Ved at lægge den lille Knap ned aabnes 28—29, og Prop 5 nedtrykkes atter. Relaisets Stilleskruer (eller det lille Jernstykke) drejes saa længe, indtil Bankeren — ved at nedtrykke og slippe Prop 5 — nøjagtigt gentager Tegnene.
Ved Indstilling af Bankeren er følgende at bemærke: Hammerens Bevægelse skal være ca. 2—3 mm. Ankerets opad-gaaende Bevægelse skal være begrænset af den med Gummi forsynede Stilleskrue.
Samtidigt med Bankeren indstilles Morseapparatet, indtil det — naar man vekselvis nedtrykker og slipper Prop 5 — skriver gode Tegn.
Ved Reguleringen af Morseapparatet maa følgende iagttages: Ankerets Bevægelse nedefter skal altid begrænses af den underste Stilleskrue. Begrænsningen maa ikke ske derved, at Ankeret slaar mod Magneternes Jernkærner eller derved, at Skriverullen trykkes mod Papiret. Anslaget indstilles saaledes, at Skriverullen — idet Ankeret nedtrykkes med Haanden — ikke bremser den løbende Papirstrimmel.
Hvis Apparate! i Stedet for Streger skriver en Række Punkter, maa Fjedren, som trækker Ankeret fra, indstilles løsere. Skulde dette ikke hjælpe, maa man — indvendigt i