Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni
Forfatter: Helmuth Schledermann
År: 1908
Forlag: Orlogsværftet
Sider: 337
UDK: 654.25
Udarbejdet Til Brug Ved Søminekorpset
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
204
mærkreds, skulle de anbringes vinkelret paa Induktoren. Derved hindres, at Induktoren paavirkes af Dæmpespolernes Magnetfelt. Motor-Generatoren bør helst anbringes tæt udenfor Telegrafrummet.
Alle Forbindelser mellem Dele af Afsende- og Modtageapparaterne bør udføres saa direkte som muligt, og for Afsenderens Vedkommende skulle de have tilstrækkelig stor Overflade og være godt isolerede ved Luft eller anden Isolation. Skarpe Bøjninger bør undgaaes, da de give Anledning til en kosteagtig Udstraaling fra Hjørnerne.
Højspændingsledninger skulle holdes godt fjernede fra Lavspændingsledninger, og hvor de krydse hverandre, skal det være under rette Vinkler.
Gennemføringer, Koøjer, Døre o. lign, skulle være tætte. Rengøring med Vand maa indskrænkes til det mindst mulige og maa kun foretages af Stationens Personel. I fugtigt Vejr skal Rummet opvarmes ved Hjælp af Lamper, Modstande eller Ovne (saa vidt muligt ikke Dampovne).
Alle Apparater skulle daglig afstøves og aftørres for Fugtighed.
Alle Ebonitdele skulle mindst en Gang ugentlig afgnides med klar, ikke mineralsk Olie eller Fedt og efterpudses med et blødt Vadskeskind. Metalkontakter maa behandles med et fedt- og syrefrit Pudsemateriale (Wienerkalk). Smergel skal saa vidt muligt undgaaes, da det angriber Forniklingen, og da Kontakterne hurtigt iltes efter Behandling med Smergel. De blanke Dele, dog ikke Kontakterne, holdes let indsmurte med Vaselin.
Skal en Station sættes ud af Drift for længere Tid, maa Apparaterne indfedtes og tildækkes. Elementerne maa afbrydes og opbevares paa et koldt Sted. Morseblækket tømmes af Far vebeholderen, og denne udvadskes med Benzin eller Alkohol. Relaiset stilles ufølsomt, for at Kontakterne ikke skulle blive ødelagte ved Rystelser.